Gravid Cecilie Hother afslører kønnet
Cecilie Hother og hendes forlovede Thomas blev for tre år siden forældre til en lille pige.
Og nu kan den lille pige snart se frem til at blive storesøster... til en lille dreng.
TV-værten Cecilie Hother, 40, har nemlig lige afsløret, at hun og manden Thomas venter en lille dreng.
På sin blog skriver en lykkelig og spændt Hother:
- Og vi skal have en lille dreng!!! Der var en lille fin tap!, skriver hun på bloggen, hvor hun også har delt et scanningsbillede af lillebror.
Det var tilbage i januar, at Hother afslørede, at hun ventede sit barn nummer to.
På sin instagram-profil delte hun et billede, hvor hun holdt hænderne på sin voksende mave.
Til billedet skrev hun:
- Det er koldt udenfor, men min voksende mave varmer. @thomashonore skal være far til 4. Jeppe og @tobias_honore skal være storebrødre igen, Ellinor skal være storesøster og jeg skal være mor til 2. Jeg glæder mig så meget til at hilse på bønnen til sommer!!!
Opdagede graviditet sent
Den smilende TV-vært har tidligere fortalt, at hun var tre måneder henne, før hun i sin tid opdagede, at hun var gravid med datteren Ellinor.
Årsagen var, at Hother lider af hormonsygdomen PCO, der bevirker, at ens menstruation bliver lettere varierende.
Under graviditeten med lille Ellinor tog Hother en del på, har hun tidligere afsløret i podcasten "Helt Ærligt, Mor":
- Så jeg spiste, og jeg var fuldstændig ligeglad med, hvad jeg spiste, og hvor meget jeg spiste, og jeg har levet i en total naivitets-fødsels-bobbel eller præfødsels-graviditet-bobbel, fordi mine veninder gik og sagde, at man slet ikke kunne se det på mig, men da vægten passerede de +15 kg, så stoppede jeg med at gå på vægten. Jeg orkede ikke det der med, at jeg kun skulle tage 12 kg på. Der var der i hvert fald tre måneder tilbage af min graviditet, fortalte Hother i podcasten og tilføjede: - Når jeg ser billeder nu, så kan man godt se det på mig. Jeg tror, jeg har været oppe på de der 20-25 plus. Hothers lille søn ser dagens lys til sommer.