Kendte30. oktober 2020

Gravide Cecilie Haugaard: Det frygter hun

Den vordende mor afslører sine usikkerheder omkring, at hun og gemalen Christopher snart skal være forældre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I september afslørede Christopher og Cecilie Haugaard at de venter deres første barn sammen.

Livet som forældre er fyldt med bekymringer, og i podcasten "Anden til venstre" afslører modellen sine usikkerheder omkring forældreskabet, der venter lige om hjørnet.

Den 28-årige sanger og 30-årige model er vant til at have kalenderen fyldt med planer og rejse meget, og det kommer der ikke til at være plads til med en lille en på armen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dma_2019_tsl_20191017_0023-1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Til marts kommer parrets datter til verden. Foto: Thomas Laursen

- Selv om jeg siger, at vi selvfølgelig stadig skal ud og opleve ting, så er jeg bevidst om, at jeg det første år vil være bænket til rutinen og rollen som mor, og jeg er bestemt ikke et rutinemenneske, så det kan jeg godt frygte lidt, afslører hun i podcasten og tilføjer:

- Han (Christopher, red.) skal stadig ud, så jeg kan godt være bange for, at jeg kommer til at sidde med den følelse, at jeg er fanget. Og jeg gider virkelig ikke at blive den der sure, dominante type, der bare siger: "Du skal være hjemme", og "du skal også tage noget af læsset".

Cecilie Haugaard er fortrøstningsfuld omkring, at de nok skal vokse med opgaven, men hun kalder også sin ægtemand for "en drengerøv":

- Han er ikke ligefrem den huslige type eller vanvittig praktisk. Han glemmer ting og er god til at rode. Ting, som ikke gør så meget i det liv, vi lever nu, forklarer hun og afslører et håb om, at Christopher kommer til at være der for begge piger i sit liv:

- Jeg er ikke perfektionist, men jeg er stadig en kvinde, der vil have, det spiller, så jeg håber, han tager ansvaret til sig og begynder at se de ting lige så meget, som jeg gør, så det ikke bliver mig, der skal gøre det, for at det bliver gjort.

Sponsoreret indhold