Gravide Chrissy Teigen indlagt: - Jeg har blødt non stop i en måned nu
Tredje gang er ikke nødvendigvis den mest problemfri - i hvert fald ikke, hvis man hedder Chrissy Teigen og er halvvejs i sin graviditet, og således om cirka 4,5 måned kan byde sin kommende søn velkommen til verden.
I løbet af den seneste måned har den 34-årige model og kogebogsforfatter været sengeliggende, og altså ikke bare på den hyggelige facon.
- Vi snakker korte ture ud og tisse. Lynhurtigt. Får et kort og effektivt karbad hver 14. dag. Ingen brusebade, fortæller hun på sin story på Instagram.
Chrissy, der allerede er mor til to, oplever en del udfordringer under sin tredje graviditet. For eksempel fortæller hun om en foruroligende mængde blod på sin story.
(Foto: Instagram / Chrissy Teigen)
Har man fulgt godt med på Instagram, har man kunne se Teigens ægtemand, den prisvindende musiker John Legend, opvarte sin syge kone godt og grundigt, mens hun er tvunget til at blive liggende i parrets seng.
Bløder hele tiden
Nu er den smukke mor til to dog midlertid blevet nødt til at rykke til et hospital, hvor hun er blevet indlagt.
Indlæggelsen sker, fordi hun - efter eget udsagn - "bløder helt vildt hele tiden".
- Jeg er halvvejs gennem graviditeten og jeg har blødt i snart en måned. Vi snakker altså mere end når man bare har menstruation. Og ikke som når man bare pletbløder, for det ved jeg godt, er normalt. Det var en del, lyder det.
Chrissy Teigen og John Legend blev forlovet i 2011 efter at have været sammen i fire år. De mødtes på settet til hans musikvideo til singlen "Stereo" (Foto: Mega)
- I dag var det som om, man havde ladet vandhanen stå. Det er så mærkeligt. Til sidst nåede jeg til et punkt, hvor jeg aldrig stoppede med at bløde. Det var slemt.
Samtidig er Chrissy Teigen forsikrende omkring barnets ve og vel.
Hun beder folk stoppe med at komme med tips, forklaringer og diagnoser på afstand.
- Mine læger er dygtige. Og barnet er sundt og stærkere hver dag. Det er min moderkage, der er svag, fortæller hun.
Sammen med John Legend har Chrissy i forvejen Luna og Miles på henholdsvis fire og to år.