Kendte27. juni 2024

Grevinde Alexandra drømmer om vildt karriereskift

Fremtiden byder på jazzmusik, filmoptagelser og en sjov bog, hvis eksprinsessen får mulighed for at udleve alle sine drømme
Prins Joachims ekskone har planer om at lave noget, som hun synes er sjovt.
Prins Joachims ekskone har planer om at lave noget, som hun synes er sjovt.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Grevinde Alexandra afslører vild plan

Hun har prøvet en offentlig skilsmisse fra en prins. Hun har prøvet at blive snydt for en formue af sin eksmand, Martin Jørgensen. Og sidste år opdagede hun, at kæresten var hende utro med adskillige kvinder.

Der gemmer sig med andre ord et helt blues-album i grevinde Alexandras erindringer, og det er slet ikke utænkeligt, at det en dag vil være at finde i pladebutikken.

- Jeg vil gerne synge en sang til. Det kunne jeg godt tænke mig. Udfordre mig selv på den måde. Måske blues eller jazz, fortæller Alexandra til BILLED-BLADET, der har lavet et stort fødselsdagsinterview med hende i anledning af, at hun fylder 60 år på søndag.

Det ville ikke være første gang, at "Alex" stiller sig ved mikrofonen.

I 2018 udsendte hun singlen "Wash me away" i et samarbejde med den svenske hjælpeorganisation Star for Life. Overskuddet gik til fattige og udsatte børn i det sydlige Afrika.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-26/20190125-WEN---ALEX-128.jpg
Modige Alexandra er aldrig bange for en udfordring - her som vinterbader i 2019.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sangene er ikke det eneste på Alexandras "bucket list". Hun går også rundt med en lille skuespiller i maven.

- Det er helt oplagt at prøve. Et lille teaterstykke et sted, hvor man kunne prøve det af. Eller en film. Det skal bare ikke være hovedrollen, fortæller grevinden, der for seks år siden udgav bogen "Mit lykkelige land".

Det bliver forhåbentlig ikke den sidste bog fra hendes hånd.

- Og så kunne jeg skrive en bog til. Den skal være fyldt med humor. Jeg elsker humor. Jeg har skrevet alle de sjove ting, jeg har oplevet, ned i al den tid, jeg har været her, fortæller Alexandra, der har en klar livsfilosofi, hvad angår arbejde.

- Jeg er mere og mere ligeglad med, hvad andre synes om det, jeg vil lave. Man skal gøre det, der gør én glad, siger grevinden til BILLED-BLADET.

Sponsoreret indhold