Grünewald åbner op om skilsmissen: - Vi har to forskellige kærlighedssprog
Det kom som et chok, da TV2’s fredagsvært Sarah Grünewald i februar afslørede, at det var slut mellem hende og manden Rasmus Backhaus.
Efter fem års ægteskab, som blandt andet bød på fødslen af deres søn Luis, kastede parret håndklædet i ringen.
Nu åbner Sarah Grünewald første gang op om skilsmissen i podcasten "Fårking Far".
Overfor programmets vært, Mattias Hundebøll, fortæller "Vild med dans"-værten, at det tidligere par kom væk fra hinanden, og kommunikationen ikke altid var i top.
- Det er fordi, vi har to forskellige kærlighedssprog, lyder det fra Grünewald.
Parret besluttede sig for ikke at gå på kompromis med kærlighedslivet, og de blev enige om, at de bare skulle være venner.
Og det er parret heldigvis blevet ved med at være.
- Vi er bare rigtig, rigtig gode venner, altså virkelig gode venner, siger stjernen.
Sarah og Rasmus har sønnen Luis sammen, og parret har stadig meget kontakt til hinanden.
- Jeg er ret sikker på, at han ringer til mig i aften for at høre, hvordan jeg har det, siger Sarah Grünewald.
Se opslaget nedenunder, da Sara og Rasmus gik fra hinanden: