Kendte11. marts 2019

Grünewald gemte formue: Svælgede i luksus

TV-værten Sarah Grünewald betalte hverken TV-licens eller for at få hentet skrald, men der kunne godt findes penge til rejser til Maldiverne og andre eksotiske steder.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah_grunewald_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Sarah Grünewald og hendes firma Green Forest Productions havde gemt 175.000 kr. af vejen på en konto samtidig med, at Skat og Licenskontoret rykkede hende for en gæld på flere millioner kroner.

Det fremgår af kurator Boris Frederiksens redegørelse, som SE og HØR har læst. Kuratoren, Statens advokat, konstaterer "at Sarah Grünewald forud for konkursen har opbygget en betydelig restance til SKAT, hvilket overordnet set må betegnes som uforsvarligt".

- Green Forest Productions v/Sarah Grünewald havde på dekretdagen opsparet ca. kr. 175.000 kr, - på en separat konto med henblik på betaling af kreditorerne, skriver Boris Frederiksen, som giver et bud på, hvorfor "Vild med Dans"-værtens økonomi er faldet fra hinanden:

- Sarah Grünewald har haft et betydeligt personligt forbrug sideløbende med, at virksomheden har opbygget en betydelig gæld til det offentlige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_grunewald2_2.jpg

"Uforsvarligt", "Betydeligt personligt forbrug" og "Betydelig gæld" er nogle af de udtryk, som kuratoren benytter i sin beskrivelse af Grünewald-sagen.

grünewald levede over evne

34-årige Sarah Grünewald har i et interview med Finans.dk forsøgt at overbevise omverdenen om, at hendes enorme gæld skyldes, at hun ville hjælpe familien, så hendes barndomshjem ikke kom på tvangsauktion.

Men selv om Sarahs mor også er "på røven" og for nylig har søgt gældssanering, så er sandheden , at Sarah Grünewald gennem flere år levede over evne.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

"Jeg har simpelthen så meget lækkert tøj efterhånden, og alligevel rammer tøjkrisen/fashionweekkrisen mig hver eneste gang". Sådan skriver en kvinde, der skylder to mio. kr. væk. (Foto: Instagram (Sarah Grünewald))

På bedste Stein Bagger-vis spillede den lattermilde dansevært hovedrollen i vanvittigt luksusliv med eksotiske rejser, middage og skønhedsbehandlinger, som hun flittigt fortalte om på Instagram og facebook.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Mens regningerne i E-boksen hober sig op, får Sarah Grünewald en øjenbrynsbehandling, der koster 525 kr. (Foto: Instagram (Sarah Grünewald)

Maldiverne, Menorca, Mallorca, Thailand, Barcelona, Gran Canaria, Kroatien, Italien og Frankrig er blandt destinationerne, som hun de seneste år har besøgt, mens hendes kreditorer er blevet ignoreret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zazen_resort_thailand.jpg
 (Foto: Zazen Boutique Resort & Spa)

Uhæmmet luksus i Thailand - det var blandt andet her på Zazen Boutique Resort & Spa Sarah Grünewald brugte de penge, hun skulle betale i skat. (Foto: Zazen Boutique Resort & Spa)

Dyr bolig og bil

Selv om Sarah Grünewald ikke evnede - eller gad - betale for at få hentet sit skrald, så var der økonomisk højt til loftet, da Sarah og hendes daværende ægtefælle Rasmus Backhaus i maj sidste år ledte efter en anden bolig end deres daværende nær Nyhavn i København:

- Max. husleje 15-16.000,-. og minimum 120 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Oktober 2017. En af Sarahs talrige ferier. Denne gang i Italien med sin mor og sønnen Luis. (Foto: Instagram (Sarah Grünewald))

Parret, som er forældre til Luis på knap tre år, ønskede at skifte deres "fantastiske" bolig ud med en lejlighed med altan, tagterrasse eller gård.

På Instagram flashede Sarah i december 2014, at hun overførte 1000 kr. til Mødrehjælpen - selv om hun allerede på det tidspunkt var begyndt at stifte gæld ved at ignorere betaling af gamle restskatter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/1000_kr_til_moedrehjaelpen.jpg
 (Foto: Instagram (Sarah Grünewald))

Mødrehjælpen skulle have en skilling - i dette tilfælde 2 x 500 kr., - selv om Sarah ikke betalte sine regninger. Og via et opslag på Instagram fik verden at vide, at danseværten har et godt hjerte. (Foto: Instagram (Sarah Grünewald))

I stedet for at benytte bus og tog foretrækker TV-værten at lease biler, når hun skal transporteres:

- I fredags havde vi leaset en Ford focus og nu er vi strøget afsted i den fineste Audi, skrev en begejstret Sarah Grünewald på Instagram, da hun for et år siden skulle en tur til Sverige.

- ... og så tror jeg vi låner en Jaguar, når vi skal på date i Berlin.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Sarah er vild med at skifte bil - og så er det jo nærliggende at lease: - Jeg betaler for det her hver måned, så det er IKKE spons (sponsoreret, red.), skriver hun på Instagram. (Foto: Instagram (Sarah Grünewald))

Behandlingen af Grünewalds konkurssag forventes af være afsluttet i løbet af foråret/sommeren i år.

Her er Sarah Grünewalds gæld:

Skyldig skat for årene 2011-2018: 1.359.253,02 kr.


Skyldig moms 2015 og 2017: 410.194,90 kr.


Renovation 2014, 2016 og 2017: 2.572,50 kr.


Medielicens 2013, 2014 og 2017: 3.585,43 kr.


Renter og gebyrer: 243.014,77 kr.


Inkassoomkostninger: 27.190,00 kr.


I alt 2.045.810,62 kr.

Forfulgt familie

Det sidder åbenbart i Grünewald-familiens DNA, at de ender som ofre for kæmpegæld.

Sarahs mor Anne Grünewald har en verserende sag om gældssanering kørende ved skifteretten i Nykøbing F., og TV-værtens tyske far Jochen Grünewald sloges allerede i 90'erne med myndighederne om et skattekrav på 1,3 mio. kr.

Det danske skattevæsen mente, at Jochen Grünewald i perioden 1991 til 1995 skulle betale skat i Danmark, selv om han hævdede, at han i den periode havde boet i Tyskland, samt at han i øvrigt ingen indkomst havde haft i Danmark.

Tilbage i 80'erne drev Jochen Grünewald restaurant Larsens Plads i Marienlyst med stor succes, men i begyndelsen af 90'erne svigtede gæsterne og restaurationseventyret endte med en konkurs.

Sponsoreret indhold