Kendte5. november 2021

Gucci-enke angriber Gaga: - Irriteret over, hun skal spille mig

Popstjernen har fået skarp kritik fra den kvinde, som hun spiller i ”House of Gucci” – en længeventet spillefilm om det magtfulde italienske modeimperium
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Multikunstneren Lady Gaga skulle angiveligt have brugt ni måneder på at ”leve som” den berygtede Patrizia Reggiani, som hun fik til opgave at portrættere i filmen ”House of Gucci”.

Men med få uger til premieren dukker kritik nu op af den hovedrolleindehavende Gaga. For hun havde tilsyneladende ikke tid i kalenderen til at mødes med virkelighedens Gucci-enke, som tillader sig højlydt at undre sig over popstjernens prioriteter.

- Jeg er ret irriteret over det faktum, at Lady Gaga skal spille mig i den nye Ridley Scott-film uden at have haft omtanken og følsomheden til at møde mig, har hun udtalt til det italienske medie ANSA.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/untitled_99.jpg
 Foto: MEGA

Lady Gaga spiller Patrizia Reggiani - som vel og mærke stadig er i live. Hun har dog ikke mødtes med Gucci-enken op til "House of Gucci" (Foto: MEGA)

Læse mellem linjerne

Gaga, der suger spotlyset til sig i den storslåede film side om side med Adam Driver, Al Pacino og Jared Leto, ser dog anderledes på tingene:

- Jeg føler, at jeg kun kunne yde historien retfærdighed, hvis jeg mødte den med et nysgerrigt blik, som en kvinde der ønskede at påtage sig en nonfiktiv sjæl, så jeg kunne læse mellem linjerne og forstå de ting, der foregår i filmen, lyder hendes modsvar i British Vogue.

- Det betyder, at ingen ville kunne have fortalt mig, hvem Patrizia Gucci (Reggianis navn, da hun var gift med Maurizio Gucci red.) var. Heller ikke Patrizia Gucci selv.

Lady Gaga, med det borgerlige og ret lange navn Stefani Joanne Angelina Germanotta, farvede sit hår mørkt til rollen, som vil blive hendes anden store hovedrolle efter filmgennembruddet i ”A Star is Born”, som hun scorede en Oscarstatuette for i 2019.

Men det ydre var ikke nok for Gaga, der som nævnt brugte adskillige måneder på at tale med italiensk dialekt – ligesom Patrizia.

- Jeg brød den aldrig. Hun var hos mig hele tiden, har hun fortalt.

Den 35-årige stjerne har selv forældre med italienske rødder. Men alligevel fik den første ”House of Gucci”-trailer flere til at spærre øjnene op. For var dialekten ikke lidt tyk? Og endda ifølge nogle kritikere en smule russisk?

- Jeg startede med en specifik dialekt fra Vignola (norditaliensk by red.), og så arbejde jeg mig op i en højere klasse, og talte som man ville gøre det i finere kredse i eksempelvis Milano eller Firenze. I filmen vil du derfor kunne høre, at min accent skifter, alt efter hvem jeg taler med, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/untitled_96.png
 Foto: MEGA

Den har de da ellers ramt meget godt i kostumen. Til højre er det virkelighedens "Gucci"-ægtepar, der bliver viet, da de er omkring 24 år gamle i 1973. (Foto: Ritzau Scanpix, Mega)

Hyrede lejemorder

Det hører til sjældenhederne, at en virkelig person får deres levede liv genskabt på det store lærred - mens de stadig er i live selv.

Og sikke et liv, Patrizia kan fortælle om.

I 1998 blev hun dømt for at have hyret en lejemorder til at dræbe sin eksmand Maurizio Gucci, som blev skudt på trapperne foran sit kontor i Milano.

Under retssagen dukkede hun hver dag op i Gucci fra top til tå, og til sidste blev hun idømt 26 års fængsel.

Hun afsonede 18 af dem, før hun blev løsladt i oktober 2014.

“House of Gucci” får premiere i danske biografer fra den 2. december.

Sponsoreret indhold