Gulddreng genopstår: Her er hans mission
Det er over et år siden, at Gulddreng blev aflivet og lagt i graven af hans ”sande jeg” Malte Ebert.
Men nu har Gulddreng rejst sig fra graven – denne gang med en helt særlig mission… sammen med Malte Ebert vel at mærke.
Den kække hitmager og hans alter ego vil nemlig redde grundvandet!
Sammen er de nu hovedpersonerne i en ny kampagnevideo for Ren Madglæde-kampagnen, som Økologisk Landsforening står bag.
Det skriver Dansk Markedsføring.
[node:aller-poll]
Missionen for makkerparret er at få flere danskere til at købe økologisk for dermed at skåne naturen og grundvandet for pesticider.
I den forbindelse har de to i dag udgivet singlen "Stop Nu".
Singlen kan du høre herunder:
Det var i februar 2018, at Malte Ebert begravede Gulddreng og sagde farvel til ham med en koncert foran 11.000 fans i Royal Arena.
Han bekendtgjorde tilmed sin afsked med et billede på de sociale medier, hvor han lå i en kiste med guldmønter på øjenlågene.
Til billedet skrev han
- Tak for alt I gav til mig. Alle de søde ting I sagde til mig. Men mest af alt. Tak til mig selv.