Gun-Britt vil knokle mere: "Flytter" fra manden
LÆS OGSÅ: Gun-Britt vader i penge
Selv om hun er blevet 74 år gammel, har Gun-Britt Zeller ingen planer om at drosle ned. Tvært i mod.
Kendisfrisøren har nu skiftet adressen i idylliske Tisvildeleje ud med en lejlighed i det indre København.
– Hun vil gerne være tæt på sine folk i forretningen, så hun er flyttet ind i lejligheden, så hun kan arbejde 60 timer i stedet for 50, forklarer hendes mand, skuespilleren Torben Zeller, til SE og HØR.
Parret beholder dog fortsat huset i Tisvildeleje, hvor Torben stadig bor.
– Men jeg regner da med, at jeg også flytter med derind. Ellers er alt, som det plejer at være, lyder det fra Torben, som i disse dage må undvære fruen, der er i New York.
– Hun er medejer af et lækkert træningscenter ved Amerikakaj, og de tre medejere er taget til New York for at blive inspireret af de nye tendenser, afslører hr. Zeller, der ikke er bange for, at fruen arbejder for meget.
– Du og jeg tilsammen får baghjul af hende, lyder det stolt.