Kendte22. marts 2019

Gustav sælger sit fitnesscenter

Gustav Salinas er ikke længere ejer at et fitnesscenter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gustav_salinas.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Det var med pomp og pragt, at Gustav Salinas sidste forår åbnede et fitnesscenter i Nordsjælland.

Dengang fortalte han, at det havde været hans drøm længe at eje et fitnesscenter, men nu har han solgt centret igen.

Det fortæller han på Instagram.

- Det har været den smukkeste rejse. Når det så er sagt, så har jeg taget en beslutning om at sælge min anpart, i FitnessNu Hillerød, da jeg har så travlt med mit online FitnessNu-univers som er min største passion her i livet, skriver Gustav.

Artiklen fortsætter efter billedet

Til SE og HØR forklarer Gustav, hvorfor han har valgte at sælge sin drøm.

- Fordi jeg ville fokusere mere på mit online univers. Og jeg tænkte, at jeg fik et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til, fortæller Gustav, der er blevet købt ud af fitnesscentret af sine samarbejdspartnere.

Han vil ikke ud med, hvad han har fået for at sælge sin andel, men der er nok røget en del kroner ind på kontoen i forbindelse med salget.

- Jeg laver ikke noget, hvis det ikke er en god forretning. Jeg har tjent nok til, at jeg køber en ny lejlighed, fortæller Gustav til SE og HØR.

Den tidligere realitystjerne har dog ikke beholdt alle pengene fra salget selv. Han har nemlig også været en gavmild herre.

- Jeg har givet en bonus til mine ansatte. De har fået nogle procenter. De begyndte faktisk at græde, fortæller Gustav og forklarer, hvorfor medarbejderne også skulle have en del af kagen:

- Det er vigtigt at forstå, at man kun har fået succes, fordi der har været andre med. Det havde jo ikke været en succes, hvis der ikke havde været nogle til at bakke mig op.

Han kommer til at savne at have sin daglige gang i fitnesscentret i Hillerød.

Men selvom han selv fortalte, at det at eje et fitnesscenter var en drøm, så skal han nu videre med sit online-univers.

- Man har jo et standpunkt indtil man tager et nyt, siger Gustav om drømmen, der nu ikke længere er hans drøm.

Udover at Gustav skal købe sig en ny lejlighed med de penge, han har tjent på salget, så skal han også fejrer det med sine ansatte.

- Jeg fejrer det med et lille glas champagne sammen med mit team, og nu skal jeg bygge et nyt eventyr op, slutter Gustav.

Sponsoreret indhold