Gustav Salinas er blevet single: Det er en fælles beslutning
LÆS OGSÅ: Mulle vil ikke have børn
Gustav Salinas og Mulle danner ikke længere par.
Det afslører den veltrænede realitystjerne i et opslag på Instagram.
Her gør Gustav det klart, at bruddet er en fælles beslutning, og at der ikke er sure miner mellem det nu tidligere kærestepar.
Gustav og Niels Goido, som er Mulles rigtige navn, kommer da også fortsat til at gå op og ned ad hinanden i hverdagen.
Planen er således den, at de vil fortsætte med at drive Salinas Slik, som Gustav kalder deres hjertebarn, videre i fællesskab.
Slikbutikken er ikke deres eneste hjertebarn. Sammen har de også hunden Bella.
- Mulle har valgt, at det er mig, der skal beholde Bella, og det har jeg sagt er cool.
- Han vil selvfølgelig stadig passe hende engang imellem, da vi som sagt stadig arbejder sammen og drømmer om at tage Salinas Slik til nye højder. Det er her vores fokus vil være, skriver han.
Gustav har ikke yderligere kommentarer til bruddet.
Gustav og Mulle har været sammen ad flere omgange. I september 2021 jublede Gustav over, at han og Mulle igen havde fundet hinanden.
I sommer blev det for alvor seriøst mellem dem, da parret først købte en hund og senere en bil sammen.
Men nu er kærligheden altså brast for parret.