Kendte7. juli 2024

Gustav Salinas har problemer med hukommelsen

Muskelbundtet oplevede, at han ikke kunne huske, hvor han var, da hans krop fik nok.
Gustav Salinas, 33, kan ikke huske, hvor han var, når han kørte eller gik efter sin stressmelding.
Gustav Salinas, 33, kunne ikke huske, hvor han var, når han kørte eller gik efter sin stressmelding.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas afslører vildt køb: Sover på 250.000 kroner

Da Gustav Salinas for en måned siden meddelte, at han var blevet ramt af stress, var det så alvorligt, at det gav ham problemer i hverdagen.

– Jeg oplevede, at når jeg gik, så kunne jeg ikke huske, hvor jeg var henne. Når jeg kørte i bil, vidste jeg ikke, hvor jeg var henne, fortalte Gustav til SE og HØR, da han forleden var på den røde løber til filmen “The Bikeriders”.

Han arbejdede konstant med sine forskellige firmaer, og det fik ham til sidst til at knække. I dag har han dog solgt noget fra, hvilket giver lidt mere ro på bagsmækken.

Med på den røde løber havde Gustav sin ven Anders Egelund, som for tiden er med i "Bachelorette".
Med på den røde løber havde Gustav sin ven Anders Egelund, som for tiden er med i "Bachelorette".
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Når du har lavet reality, så handler det meget om, at du gerne vil vise omverden, at du ikke bare var en dum realitystjerne. Og når du har kørt i så mange år, så glemmer du, at du måske har vist det nu. Nu behøver jeg ikke at blive ved med at få den der anerkendelse. Men det har påvirket mig, det med, jeg skal vise, at jeg kan godt det hele, lød det ærligt fra Gustav.

Han har stadig ikke fundet en ny mand, efter at han for nylig blev single igen.

– Jeg prøver at slappe lidt af. Men selvfølgelig er jeg ude for at hygge mig lidt. Vi er jo mænd, sagde han med et snedigt smil.

https://imgix.seoghoer.dk/20240707094840-69b9e63a-b217-486f-bfa9-8c517b035525/072f876b-68b8-439d-a536-90012b8be04d.jpg

Da SE og HØR bad ham udspecificere, hvad ”hygge” dækker over, lød det smørret:

– Jeg deler ud af mig, når jeg kan. Med hensyn til at få en kæreste, så skal jeg lige slappe lidt af nu. Man bruger også meget energi på kærlighed, slog han fast – vel vidende, at det gør det også at dele ”ud af sig selv”.

– Men så kan man jo tage hjem bagefter, ikke?

Sponsoreret indhold