Gysser til gaver: Julen Coster
Nikolaj Coster-Waldau oplevede på grund af corona-afspærringer ikke hustruen Nukâka sprinte hen over gulvet i “Vild med dans”-finalen.
Den 50-årige “Game of Thrones”-stjerne har i stedet kunne glæde snart 50-årige Nukâka og parrets børn med lidt ekstra julegaver.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nukâka overraskede dommerne i årets “Vild med dans” med sin styrke, smidighed og rytmesans. (Foto: Hanne Juul)
Regnskabet for Coster-Waldaus anpartsselskab viser nemlig, at han i sidste regnskabsår, der sluttede 30. juni, havde en indtægt på næsten 748.000 kroner fra aktiviteter, der omfatter agentvirksomhed inden for reklamefilm, filmoptagelser og andet.
Dermed behøver Nikolaj ikke bekymre sig om, at hyren fra “Game of Thrones”, efter seriens stop ikke længere ryger ind på kontoen.
Dejlige dollars
Formuen i Coster-Waldaus anpartsselskab NSW COPENHAGEN er på lidt over 265.000 kr.
Og mon ikke, den efterspurgte danske Hollywood-helt har sparet lidt op ud over de beløb, der fremgår af regnskabet?