Kendte28. juli 2024

Shannen Doherty håbede til det sidste

I 2015 fik ”Beverly Hills 90210"-stjernen konstateret brystkræft – og forleden tabte hele verdens Brenda så fejden mod den frygtelige sygdom
Shannen Doherty blev kun 53 år, efter kræftsygdommen fra 2015 indhentede hende.
Shannen Doherty blev kun 53 år, efter kræftsygdommen fra 2015 indhentede hende.
 Foto: CAP/MPI/FS ©FS/MPI/Capital Pictures

LÆS OGSÅ: Sådan var Shannen Dohertys sidste timer

Til det sidste håbede Shannen Doherty, at hun ville vinde over den brystkræft, hun fik diagnosticeret tilbage i 2015.

Men forleden tabte hun i en alder af 53 år til den frygtelige sygdom.

Så sent som 25. juni lavede Doherty ellers en podcast, hvor håbet boblede i ”Beverly Hills 90210"-skuespilleren, der i kultserien brillerede som Brenda Walsh.

– Jeg har ingen idé om, hvor længe jeg skal være på kemo.

– Jeg ved ikke, om det bliver, du ved, tre måneder eller seks måneder. Eller hvis det efter tre måneder ikke virker, om vi så skal ændre det igen, sagde hun i podcasten.

Hendes ”Beverly Hills 90210"-kolleger strømmede til med smukke mindeord efter nyheden om hendes død. Bl.a. hendes seriebror Brandon alias Jason Priestley, 54, (tv.). Nu har både hitseriens kærestepar Brenda og Dylan (Luke Perry) (th.) dermed forladt denne jord.
Hendes ”Beverly Hills 90210"-kolleger strømmede til med smukke mindeord efter nyheden om hendes død. Bl.a. hendes seriebror Brandon alias Jason Priestley, 54, (tv.). Nu har både hitseriens kærestepar Brenda og Dylan (Luke Perry) (th.) dermed forladt denne jord.
 Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Nu er hun død - og dermed håbet om at bekæmpe kræften.

Det tragiske dødsfald fik hendes kolleger fra den populære serie på banen med smukke mindeord.

– Jeg bearbejder stadig min enorme sorg over tabet af min mangeårige veninde Shannen – den kvinde, jeg ofte har beskrevet som et af de stærkeste mennesker, jeg nogensinde har kendt, lød det fra 90'ernes Kelly Taylor alias Jennie Garth, som både i serien og privat havde flere kontroverser med Shannen.

Også Jason Priestley, der spillede hendes tvillingebror Brandon Walsh i serien, var ramt af den triste nyhed.

– Chokeret og ked af at høre om min ven Shannens bortgang. Hun var en naturkraft, og jeg vil savne hende. Sender kærlighed og lys til hendes familie i denne mørke tid, lød det fra Priestley.

Enhver serieelsker med hang til venskab, intriger, skandaler og kærlighed må have ”Beverly Hills 90210” øverst på listen. Da serien kom i 1990, gik der ikke længe, før den blev et hit verden over. Ikke mindst i Danmark, hvor TV 2 Echo fortsat genudsender ungdomssoapen med Andrea, Steve, Kelly, David, Donna, Dylan, Brandon og Brenda.
Enhver serieelsker med hang til venskab, intriger, skandaler og kærlighed må have ”Beverly Hills 90210” øverst på listen. Da serien kom i 1990, gik der ikke længe, før den blev et hit verden over. Ikke mindst i Danmark, hvor TV 2 Echo fortsat genudsender ungdomssoapen med Andrea, Steve, Kelly, David, Donna, Dylan, Brandon og Brenda.
 Foto: Globe Photos

Og Brian Austin Green, som spillede David Silver i ”Beverly Hills 90210”, fandt de helt store ord frem.

– Du var en stor del af min forståelse af kærlighed. Jeg vil savne dig mere, end jeg ved hvordan, jeg skal kapere lige nu. Tak for gaven, som var dig, skrev han på Instagram.

I 2015 blev Shannen Doherty diagnosticeret med brystkræft, og efter to år meddelte hun, at hun var i bedring.

Men i 2020 var tilstanden blevet forværret markant, da kræften havde bredt sig til knoglerne og hjernen.

Op til sin død havde Doherty ellers sat sin lid til nye behandlinger.

– Det er skræmmende. Det er som et stort wake-up call, indrømmede hun om uvisheden omkring sin behandling, men tilføjede:

– Samtidig må jeg sige, at der også er noget positivt ved det.

Shannen med Kurt Iswarienko, som var en af hendes tre eksmænd.
Shannen med Kurt Iswarienko, som var en af hendes tre eksmænd.
 Foto: Steven Bergman / AFF-USA.COM / MEGA

– Og det positive er, at fordi den molekylære struktur af mine kræftceller har ændret sig for nylig, betyder det, at der er mange flere protokoller, jeg kan prøve.

At Shannen Doherty var særdeles glad for sin hund Bowie, ses tydeligt i hendes ønske for, hvad der skal ske med hendes jordiske rester
At Shannen Doherty var særdeles glad for sin hund Bowie, ses tydeligt i hendes ønske for, hvad der skal ske med hendes jordiske rester: – Jeg vil ikke begraves. Jeg vil kremeres, fortalte Shannen i sin podcast, hvor hun også afslørede, hvad der skal ske med hendes aske: – Den skal blandes godt sammen med min far, mig og Bowie.
 Foto: Steven Bergman / AFF-USA.COM / MEGA

”Hold kærlighedsfest!”

Shannen Doherty fik aldrig børn på grund af en række sygdomme, der gjorde, at hun ikke kunne blive gravid.

Men hun var ikke alene, da hun trak sit sidste åndedrag.

– Den hengivne datter, søster, tante og ven var omgivet af sine kære såvel som sin hund, Bowie, berettede People Magazine.

Beverly-stjernerne holdt sammen – og dannede stærke bånd. Her Shannen sammen med Jennie Garth og Ian Ziering, 60 – eller som vi kender og elsker dem: Brenda, Kelly og Steve.
Beverly-stjernerne holdt sammen – og dannede stærke bånd. Her Shannen sammen med Jennie Garth og Ian Ziering, 60 – eller som vi kender og elsker dem: Brenda, Kelly og Steve.
 Foto: Juan Rico / BACKGRID

Det vellidte teenage-90’er-ikon efterlader sig sin mor Rose, broderen Sean, seks nevøer og niecer, sin elskede hund, Bowie, samt eksmændene Ashley Hamilton, Rick Salomon og Kurt Iswarienko.

At hun nåede at lægge sig ud med en masse mennesker sås tydeligt, da hun fortalte om sine ønsker for sin begravelse.

– Der er en masse mennesker, jeg tror, vil dukke op, som jeg ikke vil have der, sagde hun om den uundgåelige ceremoni.

Hun havde dog ikke det store håb om, at de ville blive væk.

– Men det vil de, fordi det er den politisk korrekte ting at gøre, og de vil ikke se dårlige ud, så jeg vil gerne tage presset af deres skuldre, og jeg vil have, at min begravelse skal være som en kærlighedsfest.

– Jeg kan ikke give dig en liste over, hvem jeg ikke vil have, for den er alt for lang, sagde hun som en understregning af, at der var mange, hun ikke brød sig om.

https://imgix.seoghoer.dk/20240728114943-636c97a0-ba16-407d-96e7-b0ef16d9dd22/186f418c-9045-47b1-9b26-0ff06656ea90.jpg

Skandaler på stribe

Shannen Doherty var i mange år omgærdet af skandaler – og der var gentagne historier om, at hun var en krukke på settet, som hun ofte kom for sent til.

I privatlivet trak hun også overskrifter, da ekskæresten, Max Factor-arvingen Dean Jay Factor, anmodede om polititilhold mod hende, fordi hun havde truet med at skyde ham, mens hun ladede en pistol.

– Jeg lever i frygt, fortalte ekskæresten, der dog endte med at indgå forlig med Shannen om sagen.

Frygten lever Shannen Doherty ikke længere med.

Håbet og livet er slukket for evigt for hele verdens Brenda.

Sponsoreret indhold