Håndboldstjerne køber vild udsigtsvilla

Håndboldspilleren René Toft Hansen og hans kone Kathrine Buus Nielsen kommer fremover til at vågne op til en udsigt, der slår de fleste bagover.
Parret på 36 og 33 år har betalt 7.250.000 kr. for en 255 kvm. gulstensvilla med udsigt til Himmelbjerget og Julsø ved Silkeborg.

Håndboldstjernens nye hjem er bygget i 1964 og rummer ni værelser. (Foto: Google Maps)
René Toft Hansen og hustruen, som har to døtre sammen, overtog villaen 1. maj. Deres hjem ligger i et af de mest attraktive områder i Danmark - og dermed også et af de dyreste.

Det er denne pragtfulde udsigt René Toft Hansen kan nyde fra sit hjem. (Foto: Google maps)
Således bor tv-værten Peter Ingemann og Lars Larsens søn Jacob Brunsborg også langs søbredden - få kilometer fra René Toft Hansen.
René Toft Hansen har de seneste år spillet for klubber i Tyskland og Ungarn. Nu spiller han for Bjerringbro-Silkeborg.