Hård aften for Ben Affleck til Grammy – ligner en der ikke gider at være der
Mange ville nok give deres højre arm eller venstre for at være med til en Grammy-uddelingen og så i selskab med selveste Jennifer Lopez.
Men når man har taget sin tørn af prisuddelinger, og ligesom er gift med J-Lo, så er der måske ikke så meget at komme efter.
Det lignede i hvert fald ikke, at skuespiller Ben Affleck var særlig begejstret for at være til musikkens svar på Oscar.
Skuespillerens manglende engagement har da også fået fans til tasterne.
"Ligegyldig hvor dårlig din dag er, så lover jeg dig, at den ikke er ligeså elendig som Ben Afflecks til Grammy", skriver en bruger på Twitter.
"Ben Affleck til Grammy er en påmindelse om, at ligegyldig hvor rig og berømt du er, så vil din kone stadig tage dig med til ting, som du virkelig ikke gider".
Heller ikke da store musikere som Stevie Wonder, Smokey Robinson og Missy Elliott gik på scenen, kunne det få J-Lo's mand i stødet.
Et kamera fangede ellers Jennifer Lopez forsøge at få sin mand til at virke lidt mere på, og her rettede han sig da også op i et kort øjeblik.
Måske er det også fair nok, at Ben Affleck ikke lige orkede Grammy-uddelingen.
Musik er ikke hans metier. Det er inden for filmverden Ben Affleck udfolder sine talenter.
Det har han til gengæld også haft succes med. Her er det blevet til i alt to Oscar-statuetter – en for Bedste Manuskript for filmen "Good Will Hunting" og en for Bedste Film for "Argo".