Kendte5 timer siden

Hadi Ka-koush tjener kassen på millionvilla

Skuespilleren og popmusikeren Hadi Ka-koush har solgt sin villa i Birkerød for 8,7 mio. kr. og fylder dermed lommerne med millioner.
Hadi Ka-koush har solgt sin villa i Birkerød for godt otte mio. kr.
Hadi Ka-koush har solgt sin villa i Birkerød for godt otte mio. kr.
 Foto: Dan Mariegaard

Vi kender ham som sjov mand fra Adam og Noah, men Hadi Ka-koush kan mere end bare at sætte gang i lattermusklerne.

Han har også talent for at spotte en god handel, for "Natholdet"-værten har netop solgt sin villa i Birkerød på godt 200 kvadratmeter for 8,7 mio. kr.

Hadi Ka-koush købte huset tilbage i 2018 sammen med sin kone, journalist og stylist Elham Kavousi, for 4,6 millioner kroner, og dermed kan parret stoppe ikke mindre end 4,1 mio. kr. lige ned i foret.

Hadi Ka-koush og Elham Kavousi er begge vokset op ved Fredericia og boede i en radius af fire kilometer, og i mange år var de kærester on/off indtil "Stormester"-vinderen endelig fik sit livs kærlighed.

Parret giftede sig i 2013 efter 12 års forhold. De har en søn på seks år og en datter som kom til verden i 2023.

Hadi Ka-koush er uddannet skuespiller og er kendt fra DR-dramaet "Når støvet har lagt sig" og fra julekalenderen om nissen Tinka. Det store folkelige gennembrud kom dog som den ene halvdel af comedyduoen Adam & Noah.

Sponsoreret indhold