Hailey Bieber afslører: Kæmper med “en lille smule” PTSD

Når man er 26 år, kan man nem komme til at tro, man er udødelig. Men det stoppede nok for Hailey Bieber, da hun sidste år blev ramt af en blodprop i hjernen.
Hun har tidligere fortalt, det var det mest skræmmende øjeblik nogensinde.
Og nu fortæller hun, at hun stadig kæmper med men efter blodproppen.
– Jeg kæmpede meget med angst bagefter. Jeg kæmpede med en lille smule PTSD som frygten for, at det måske ville ske igen, fortæller modellen i en podcast for Vouge.

Hun fortæller også til lytterne, at hun aldrig ønsker at opleve det igen, fordi det var skræmmende på alle tænkelige måder.
Den 26-årige kendiskone var i Palm Springs, da hun fik blodproppen, og det er derfor et sted, hvor hun stadig kæmper med at komme tilbage.
– De første par gange, jeg var tilbage var det en smule specielt og en trigger-fornemmelse for mig, fordi jeg husker præcis hvad der skete i det øjeblik, forklarer hun.
Der er dog også nogle positive ting ved hele oplevelsen. Hailey fortæller nemlig, at efter fundet af blodproppen fandt de ud af, hun havde et hul i hjertet, der efterfølgende kunne blive opereret.
Hun fortæller også i podcasten, at hun nu så småt er begyndt a kunne slippe tanken om, hvad der skete i marts og bare leve sit liv igen.