Kendte5. juli 2024

Hanne Boel ramt af klarsyn efter sexismedokumentar: - Vi har ikke slugt pillen

DR-dokumentar om sexisme i musikbranchen blev et wakeupcall for den danske sangerinde Hanne Boel
Hanne Boel er Danmarks bedst sælgende kvindelige artist nogensinde.
Hanne Boel er Danmarks bedst sælgende kvindelige artist nogensinde.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: "Toppen af Poppen": Det mener Hanne Boel om deltagerne

Den opsigtsvækkende DR-dokumentar "Sexisme i musikbranchen" blev syndefaldet for både Martin Brygmann og Claes Antonsen, hvor en række kvinder i den danske musikbranche står frem og fortæller om deres oplevelser i den benhårde kendisindustri.

Dokumentarens konklusion er klokkeklar: Branchen drukner i sexisme.

Det har dog ikke altid stået helt så klart for den 66-årige sangerinde Hanne Boel, at den moderne musikindustri er støbt sammen på den måde.

I et interview med Weekendavisen forklarer hun, at det faktisk har været direkte hårdt for hende at forstå.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-07-05/20160811_HJP1834_preview.jpg
 Foto: Hanne Juul

– Jeg har tænkt: 'Hvorfor i alverden skal det være så besværligt at sige fra? Hvorfor kan du ikke bare stå fast på din ret og lade være med at tage bukserne af? Blindt af mig er det, ja - men det er det, jeg kommer fra, siger hun og tilføjer:

– Det er gået op for mig, at de unge kvinder som vi taler om nu, slet ikke har samme følelse af magt, som jeg havde.

Hanne Boel er nemlig af den opfattelse, at hun altid har haft magten i sine hænder, men at det bestemt ikke er det samme, som at hun sammen med sine jævnaldrende kollegaer har fulgt mændenes retorik blindt.

Hanne Boel gæstede musikprogrammet "Toppen af poppen" i 2016.
Hanne Boel gæstede musikprogrammet "Toppen af poppen" i 2016.
 Foto: Hanne Juul

– Jeg vil gerne stå frem og sige, at vi kom fra et andet udgangspunkt end unge kvinder i dag. Vi har ikke slugt nogen pille.

Ikke ramt i "Toppen af poppen"

"Starting All Over Again"-sangerinden gæstede i 2016 musikprogrammet "Toppen af poppen", der har sikret sig en hel del opmærksomhed som følge af DR-dokumentaren.

I dokumentaren fortæller både Katinka Bjerregaard og Mathilde Falch om upassende og krænkende kommentarer fra trommeslageren Claes Antonsen fra bandet The Antonelli Orchestra i forbindelse med optagelserne af programmet i 2021.

Og selvom Hanne Boel dengang godt kunne fornemme, hvilken form for humor mændene fra det engang så populære husorkester lagde for dagen, så var hun på ingen måde ramt af det i samme omfang som eksempelvis Mathilde Falch.

Boel sætter ikke ord på sin relation til den skandaleramte trommeslager, men det gjorde den tidligere "Vild med dans"-vært Sarah Grünewald gerne, da hun torsdag mødte SE og HØR på årets Roskilde Festival.

– Man tør ikke udtale sig om noget som helst andet end at jeg bare vil sige, at jeg ser sgu ikke Claes som en krænker, og det har jeg aldrig gjort. Han er min ven. Jeg tror, at mange har det sådan, men de tør ikke sige det, lød det ærligt fra Grünewald.

Sponsoreret indhold