Kendte8. juli 2024

Har du råd? Så meget skal du betale, hvis du vil have en privatkoncert med Justin Bieber

Tidligere på året optrådte Rihanna for det indiske rigmandspar, og i weekenden kom turen så til den canadiske popstjerne Justin Bieber
Justin Bieber giver sjældent koncerter.
Justin Bieber giver sjældent koncerter.
 Foto: Joe Camporeale/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Justin Biebers mor og Hailey Biebers svigermor Pattie Mallette reagerer på familieforøgelsen

Det er efterhånden en sjældenhed at kunne sige, at man for nyligt har været til Justin Bieber-koncert.

Fredag aften fik en række heldig bryllupsgæster dog den unikke mulighed for at se den 30-årige popstjerne på scenen i Mumbai i Indien.

Her var "Where Are U Now"-sangeren nemlig blevet hyret af Anant Ambani og Radhika Merchant, der i den kommende weekend skal giftes i en to dages lang ceremoni. En ceremoni der må en måde allerede er blevet skudt i gang med pre-festen i den forgangne weekend.

Bieber poserer med Anant Ambani og Radhika Merchant, der skal giftes den kommende weekend.
Bieber poserer med Anant Ambani og Radhika Merchant, der skal giftes den kommende weekend.
 Foto: Instagram/justinbieber

Anant Ambani er søn af Mukesha Ambani, der ifølge Business Insider er "den rigeste mand i Asien". Han sidder på en formue på - og hold nu godt fast - 847 milliarder kroner.

Justin Bieber fløj hele vejen til Indien for at give en privatkoncert for rigmandsarving.
Justin Bieber fløj hele vejen til Indien for at give en privatkoncert for rigmandsarving.
 Foto: Instagram/justinbieber

Derfor giver det jo også ganske god mening, at man hyrer en af verdens største popstjerner til at levere lidt underholdning.

Kæmpe lønning

Det har dog ikke just været billigt at hyre den canadiske Bieber.

Ifølge flere indiske medier har "Love Yourself"-stjernen fået intet mindre end 68 mio. kr. for at optræde med 14 numre.

Bieber, der angiveligt selv er indehaver af en formue på to mia. kr., har efter koncerten delt en lang række billeder og videoer fra begivenheden, hvor han også poserer sammen med det lykkelige par.

Bryllupsgæsterne fik sig en vaskeægte intimkoncert med Justin Bieber.
Bryllupsgæsterne fik sig en vaskeægte intimkoncert med Justin Bieber.
 Foto: Instagram/justinbieber

Et par, der i den grad har forstået at fejre deres kommende bryllup til den helt store guldmedalje.

I marts blev selveste Rihanna fløjet til Indien, hvor hun ligesom Bieber leverede en privatkoncert, hvor milliardærer som Bill Gates og Mark Zuckerberg var blandt publikum.

I maj inviterede Ambani-parret på et tredages cruise fra Italien til Frankrig, hvor stjerner som Katy Perry, Pitbull og David Guetta optrådte.

Privatkoncerten er Justin Biebers andet liveshow, siden han i marts 2022 valgte at udskyde sin "Justice World Tour", fordi han blev diagnosticeret med den sjældne sygdom Ramsey Hunt-syndrom. En virusinfektion, der gjorde ham lam i den ene side af ansigtet.

Bieber danner til dagligt par med Hailey Baldwin Bieber. Parret venter i disse dage deres første barn.
Bieber danner til dagligt par med Hailey Baldwin Bieber. Parret venter i disse dage deres første barn.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

- Som I kan se, blinker jeg ikke på det her øje. Jeg kan ikke smile med denne side af mit ansigt. Mit næsebor kan ikke bevæge sig, forklarede Justin Bieber sine fans i en video på Instagram.

Et år senere gik Bieber på scenen igen, da han i februar gav en intimkoncert forud for årets NHL All-Star Game.

Det optrådte Bieber med

1. Boyfriend
2. Baby
3. Sorry
4. What Do You Mean?
5. Where Are U Now
6. Cold Water
7. Love Yourself
8. All That Matters
9. Essence
10. I’m the One
11. No Brainer
12. LET IT GO
13. Hold On
14. Peaches

Justin Bieber debuterede med singlen "One Time" i 2009 og fik sit globale gennembrud med singlen "Baby" i 2010. Han har solgt over 150 millioner albums på verdensplan. Dette inkluderer både fysiske og digitale albums.

Sponsoreret indhold