Har forladt hospitalet: Kourtney Kardashian og Travis Barker spottet for første gang siden "akut familieanliggende"
LÆS OGSÅ: Kourtney Kardashian og Travis Barker afslører kønnet: Det bliver en …
Trofaste Kardashian-fans holdt vejret, da Blink-182 i sidste uge måtte aflyse og udsætte deres europæiske turné.
Den 47-årige trommeslager Travis Barker var nemlig nødsaget til at haste hjem til Californien grundet et "akut familieanliggende".
Og straks lød spekulationer på, om Barkers 44-årige Kardashian-hustru, Kourtney Kardashian, mon var gået i fødsel.
Det er der dog imidlertid intet, der tyder på.
I weekenden blev de to turtelduer nemlig spottet forlade et hospital i Los Angeles. Og her er det således tydeligt, at Kourtney Kardashian fortsat er gravid med parrets første fælles barn.
En kilde fortæller angiveligt til amerikanske People, at den ældste Kardashian-søster” er hjemme igen sammen med sine børn”, at ”hun har det bedre” og ”er glad for, at Travis også er hjemme”.
Historien melder ikke noget om årsagen til realitystjernens lynvisit på hospitalet.
Kourtney har i forvejen Mason, Penelope og Reign med ekskæresten Scott Disick, mens Travis er far til Landon og Alabama.
Kourtney Kardashian og Travis Barker byder snart deres lille vidunder af en søn velkommen til verden.