Kendte20 timer siden

Harrison Ford må trække sig Oscar-uddelingen: Har fået helvedesild

Planen var ellers, at "Indiana Jones"-stjernen skulle præsentere en pris ved Oscar-uddelingen
Harrison Ford må trække sig fra Oscar-uddelingen på grund af sygdom.
Harrison Ford må trække sig fra Oscar-uddelingen på grund af sygdom.
 Foto: Daniel Cole/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Se videoen: Harrison Ford i tårer efter vild hyldest

Stjerneskuespilleren Harrison Ford, 82, skulle have præsenteret en ved Oscar-uddelingen søndag aften, men "Indiana Jones"-stjernen har været nødsaget til at trække sig.

Det skyldes, at han er blevet syg.

Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt Entertainment Weekly.

Entertainment Weekly skriver, at Harrison Ford har fået helvedesild, hvorfor han må melde afbud fra Oscar-uddelingen, som finder sted natten mellem 2. og 3. marts dansk tid.

Mediet skriver, at Harrison Ford fik konstateret sygdommen lørdag - han har det "okay" og hviler i øjeblikket, lyder det.

Entertainment Weekly har forsøgt at få en kommentar fra Harrison Ford, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Oscar 2025 foregår i det glamourøse Dolby Theatre i Hollywood.

I år bliver de gyldne statuetter uddelt for 97. gang.

Sponsoreret indhold