Kendte17. juli 2019

Harry Styles i spil som prins Eric i ny "Den lille havfrue"-film

Det kan meget vel være Harry Styles, der tager rollen som prins Eric i den kommende "Den lille havfrue"-film
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-17_kl._08.21.00.png

Harry Styles er angiveligt den seneste skuespiller i rækken, der går under vandet i den kommende "Den lille havfrue"-film. Han er nemlig i spil til rollen som prins Eric.

Sangeren, som altså også kan spille skuespil, er i den tidlige fase af forhandlingerne om at spille den ikoniske rolle, når Disney søsætter deres nye liveaction-udgave af "Den lille havfrue". Det skriver The Hollywood Reporter.

Eric er den menneskelige prins, som Ariel bliver forelsket i. Havfruen redder prinsen fra at drukne og laver så en aftale med havheksen Ursula om, at hun bytter sin stemme ud for at få ben - hun vil nemlig forsøge at forfølge kærligheden. Prins Eric er i øvrigt en nøgleperson i Ariels afsluttende kamp mod Ursula.

Det er Rob Marchall, der skal instruere filmen. Han har for nyligt fundet sin Ariel, som altså blev R&B-sangerinden Halle Bailey fra gruppen Chloe x Halle.

Castingen af både Halle Bailey og Harry Styles viser tydeligt, at Disney har tænkt sig at musikken skal være helt central i den kommende film.

Det bliver interessant, for prins Eric sang ikke i den originale tegnefilm fra 1989. Det ændrede sig dog i Broadway musical-udgaven af filmen fra 2000, hvor Eric sang flere numre - og også en to soloer.

https://imgix.seoghoer.dk/megaem8dlimeec006_805441.jpg
 Foto: MEGA

Det bliver Halle Bailey og altså angiveligt Harry Styles, der tager rollerne som Ariel og prins Eric i den kommende "Den lille havfrue"-film (foto: MEGA)

Styles blev kendt som medlem af hitgruppen One Direction. Da de valgte at holde pause, gik han solo - og her han også opbygget en ganske fin karriere.

Han havde debut som skuespiller i "Dunkirk" fra 2017, som var Christopher Nolas film om 2. Verdenskrig. Den høstede flere Oscars.

Harry Styles har siden været på udkig efter flere roller, og han var til casting på Baz Luhrmanns kommende Elvia Presley-film. Her gik Styles efter rollen som Elvis Presley, men den rolle gik til Austin Butler.

Flere nyheder om de kendte fra ind- og udland direkte i din postkasse? Få et abonnement på SE og HØR i dag.

Sponsoreret indhold