Kendte28. marts 2025

Heino Hansen raser efter tyveri fra stambar: - Aflevér det tilbage!

Tilbyder tilgivelse, hvis det bliver afleveret tilbage med en undskyldning
Der er nok lidt mere ro på, når Heino Hansen er på sit stamsted - og ikke som her under fejringen af hans store succes ved Reality Awards 2025.
Der er nok lidt mere ro på, når Heino Hansen er på sit stamsted - og ikke som her under fejringen af hans store succes ved Reality Awards 2025.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Heino Hansen i flytterod - har smidt over 10 millioner kroner

Komikeren Heino Hansen lægger ikke fingrene imellem, efter et helt særligt minde er blevet stjålet fra hans elskede stambar, Café Lystig på Amager.

Og på sin Facebook-side retter han derfor en direkte og ganske skarp opfordring til tyven: Kom nu bare med det tilbage!

Det er da heller ikke hvem som helst, der er blevet ramt af tyveriet. Café Lystig er stedet, hvor Heino Hansen sammen med andre stamgæster finder ro og fællesskab – og nu er tålmodigheden opbrugt.

For nylig blev et indrammet og stærkt symbolsk billede stjålet fra væggen på bodegaen. Det drejer sig om en spiseseddel fra Ekstra Bladet fra 2002 med daværende kronprins Frederiks ikoniske citat: “Jeg vil have lov til at dumme mig.”

– Du har været fuld, du har gjort noget dumt. Sikkert ikke engang i ond mening, men i en form for kådhed.

- Vi er mennesker, og det er nu engang sådan med mennesker, at vi kvajer os en gang imellem, skriver Heino i et personligt og klart opslag på Facebook, hvor han samtidig deler Café Lystigs efterlysning.

For Heino er det ikke bare et stykke papir i en guldramme, der er forsvundet – det er et stykke af værtshusets sjæl.

- Verden er jo kedelig nok i forvejen, så lad os lade være med at fjerne de små historier, som gemmer sig rundt omkring, siger han fredag aften til Ekstra Bladet.

Og han lover i samme ombæring at være tilgivende - hvis ellers tyven leverer billedet tilbage. NU! Og gerne med en passende undskyldning:

Sponsoreret indhold