Kendte28. august 2020

Heino Hansen sagde ja til "Vild med dans": Derfor gik det galt

"Vild med dans" var millimeter fra at tilføje lattersprederen Heino Hansen til årets kuld af nydansere, men i sidste øjeblik gik det galt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"I en cha-cha-cha, Heino Hansen og...". Sådan kunne det megel vel have lydt fra Christiane Schamburg-Müller og Sarah Grünewald i den kommende sæson af "Vild med dans".

Sådan skulle det dog ikke være. Det afslørede komikeren over for SE og HØR på den røde løber til Zulu Comedy Galla 2020.

Efter lattersprederen medvirkede i "Stormester", er han blevet populært som aldrig før. Det har i den grad gjort, at tv-tilbudene er væltet ind.

- Det er de. Så lige nu handler det om at vælge rigtigt, og det har vist sig at være sværere end ikke at blive tilbudt noget, siger Heino til SE og HØR.

Et af de tilbud kom fra "Vild med dans", som hellere end gerne ville have den populære komiker til at trække i laksko og stram buks. Og Heino sagde faktisk ja.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200826_dm_zulu_comedy_galla_2020_011_0.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Heino og hustruen Cecilia bliver til februar forældre til deres andet barn (Foto: Dan Mariegaard)

- Jeg var ufatteligt tæt på at være med i ”Vild med dans” i år, men så rykkede de det, afslører Heino.

Rykningen skyldes som bekendt covid-19, som tvang danseshowet til at udskyde sæsonstarten med flere måneder. Det betød, at komikeren ikke kunne stille til start på dansegulvet.

- Jeg er jo stand up-komiker, og det røg lige ind i julefrokostperioden, så…, lyder det fra Heino, som uddyber, at det er i de måneder, at man som komiker tjener sine penge.

Men bare fordi det ikke lykkedes i denne sæson, så betyder det ikke, at Heino ikke kommer til at være med i "Vild med dans" på et senere tidspunkt..

Kunne du godt se dig selv i sådan et program?

- Det er jo ikke min fejl, at det var ved at ske. Det er jo deres fejl. Det skal vi lige være enige om alle sammen, siger Heino og fortsætter:

- Jeg har jo aldrig sagt, at jeg kan danse. Jeg har ikke engang sagt, at jeg er vild med det. Jeg har jo bare sagt, at jeg hedder Heino, og at jeg gerne ville sige ja, hvis det var.

Du kan se interviewet med Heino i toppen af artiklen!

Sponsoreret indhold