Kendte24. juni 2022

Heino Hansen slutter touren af: - Mød mig på Heidi’s Bier Bar

Når komiker Heino Hansen i morgen går af scenen, har han spillet 141 af sit første one man-show på 10 måneder. Det skal fejres i stor stil
Heino Hansen
- Jeg er en ret ny Manchester-fan. Før jeg var Liverpool-fan, mens jeg skiftede i transfervindiet, sagde Heino Hansen sin tidligere rivals røde spillertrøje.
 Foto: Dan Mariegaard

Efter mange år som et fasttømret navn i dansk comedy debuterede Heino Hansen sidste år med sit første one man-show. I morgen lørdag står komikeren på scenen for sidste gang. På denne tour i hvert fald.

- Så har vi lavet 141 shows siden 20. august. Så har man lært stand up på en ny måde – det er lidt som at skifte løbedistance og finde ud af, hvad det krævede. Det var meget sjovt og et privilegium at få lov til, sagde han da SE og HØR mødte ham torsdag eftermiddag på Tinderbox.

Heino Hansen har som tidligere nævnt været et navn i comedy-verdenen i mange år, men det har taget ham et overordentligt langt tilløb at springe ud som hovednavn.

- Jeg er lidt et forsigtigt gemyt. Og så kan jeg godt lide at eksperimentere. Jeg har lavet nogle forskellige temashows, men så kunne jeg mærke, at jeg heller ikke kunne trække den meget længere. Det er sjovt, at det er grænseoverskridende at lave det, der ligger mest lige for. Men det var det, fortæller Heino, som ikke afviser at gøre det igen, når han har fået pusten.

- Nu holder jeg i hvert fald lige et par måneders pause, men det er planen. Det har været sjovt at få lov at være ude, men det er ret meget efterspørgsel på, om jeg har lyst til at være rapper i stedet for, siger han og smiler skævt.

Men har det så været så slemt, som Heino Hansen havde frygtet, og som fik ham til at udskyde sin debut som hovedattraktionen?

- Jeg er jo født pessimist, så jeg har altid været sådan ”gad vide, hvad det kan, det her?”. Jeg har brugt mange år på ligesom ikke at være headliner, så jeg har kunnet hvile i, at det ikke er mig, de er kommet for at se, så lige om lidt kan jeg byde velkommen til fx Jonatan Spang.

- Men pludselig var jeg alene hjemme, og det var ret grænseoverskridende, at det var mig, de var kommet for at se, fortæller han om begyndelsen på de 141 shows.

Men da kærligheden blev ved med at strømme Heino i møde turde han sænke skuldrende og hvile i at være hovednavnet. Ham, som de havde fået passet børnene for at komme og se.

- Det var et privilegium, og når man står hver aften 141 gange og siger, at det var en stor ære, at de ville komme, så mener man det faktisk. For når man kigger ud på de her mennesker og tænker ”I kunne have lavet alt muligt andet den her lørdag aften”, så er det så syret, at de har tænkt sig at bruge deres aften på at se mig.

I morgen er det som sagt slut, og så skal den have en over nakken.

- Mød mig på Heidi’s Bier Bar, siger han og griner.

- Jeg har små børn derhjemme, så jeg har sagt, at de ikke skal regne med en myndig forælder før klokken 12 dagen efter. Før må de ikke stille krav til mig. Men det bliver hotel i eget i byen, så jeg kan sove den ud i fred.

Sponsoreret indhold