Kendte26. marts 2025

Hella Joof taler ud om svær periode: - Jeg blev holdt udenfor

Instruktør og skuespiller Hella Joof ser tilbage på en svær periode i sin barndom, hvor hun følte sig uden for fællesskabet
Hella Joof er i dag en succesfuld instruktør.
Hella Joof er i dag en succesfuld instruktør.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Drew Sycamore indrømmer: Har været alle kærester utro

I dag er hun succesrig instruktør og i dén grad inde i varmen, men sådan har det ikke altid været for 62-årige Hella Joof.

I et interview med SØNDAG fortæller hun om en hård periode, hun gennemlevede som barn.

I sjette-syvende klasse blev hun holdt udenfor, og det husker hun tydeligt:

- Jeg havde Troels, min bedste ven, men jeg var uden for pigegruppen. Der var ingen, der ville sove på værelse med mig på lejrskolen.

- Det oplevede jeg som meget voldsomt. Jeg var ikke god til at være i det; jeg blev logrende og ville gøre alt for at blive accepteret, siger stjerneinstruktøren til ugebladet.

Det er noget, hun har tænkt meget over og arbejdet aktivt med siden. Så hun ikke bliver bange, hvis hun ryger udenfor fællesskabet igen.

- Jeg må lære at tåle det – gå igennem det med hævet hoved.

Det er ikke første gang, Hella taler om de svære perioder i sit liv. Det gjorde hun også i sin selvhjælpsbog ”Tvilling, yndling, grævling”

Her fortalte hun, at det var hendes skilsmisse, der tager prisen som det absolut hårdeste, hun har været igennem i hendes liv.

Til gengæld ligger fødslen af hendes datter Olivia på førstepladsen over opturene.

Sponsoreret indhold