Hella Joofs mørke fortid: Jeg blev misbrugt seksuelt
Han skulle passe på hende, men gjorde det stik modsatte. Han udnyttede hende seksuelt. I nattens mulm og mørke misbrugte et mandligt familiemedlem Hella Joof, på en rejse, da hun som teenager besøgte sin far og hans afrikanske familie.
Hun var blot 15 år.
- Manden var fra min fars familie, og jeg blev installeret i en hotellejlighed med en dobbeltseng, hvilket vist ikke var planen. Men ingen havde undersøgt, om der var to soveværelser, for alle var så forhippede på, at jeg skulle møde min far. Det var jeg også, men det var ikke den vigtigste oplevelse på den tur.
Artiklen fortsætter under billedet...
Først da Hella var 41 år, fortalte hun sandheden om misbruget til sin mor. Foto: Hanne Juul
Det var, at jeg, som på det tidspunkt var jomfru, hver nat i 14 dage blev benyttet i seksuelt øjemed af en mand, som jeg intet ønske havde om at have sex med. Dengang tænkte jeg, at det jo ikke var voldtægt, for der var ingen fysisk vold involveret, det var ikke nødvendigt, for jeg var ikke i stand til at reagere, og han vidste formentlig knap nok, at han gjorde noget forkert og ulovligt, skriver Joof, 57, i sin nye bog, “Tvilling, yndling, grævling”, som netop er udkommet.
Voldsomt
Bogen er en såkaldt selvhjælpsbiografi, hvor Hella gør status over sit liv, samtidig med hun uddeler råd til andre.
Artiklen fortsætter under billedet...
SE og HØR mødte Hella til en snak om bogen på café Promenaden på Frederiksberg. Foto: Hanne Juul
- Der er nogle voldsomme ting i den bog. Det er også derfor, at det har været en voldsom bog at skrive og en voldsom bog at indlæse. Det var egentlig slet ikke meningen, at jeg ville skrive om det, men da jeg gik igang med bogen, indså jeg, at det ikke var muligt at undlade historien. Så ville resten blive en løgn.
- Og der er også et eller andet fantastisk ved at sidde og kigge tilbage på sit liv og tænke: “Hold da op, hvor er der sket mange sindssyge ting. Og jeg sidder her. Og jeg har alle mine fingre og tæer og mine sanser. Og jeg har et meget godt liv,” siger Hella Joof, da SE og HØR møder hende.
Mor var i chok
Joof fortalte først sin egen mor om overgrebet, da hun var 41 år gammel. Hun skrev et brev, og moderen var chokeret.
- Jeg ved ikke om det var det rigtige at gøre. Men jeg var nødt til at fortælle det. Jeg tror, at jeg altid at jeg har været tilhænger af – jeg er jo også vokset op med Tine Bryld – at vi snakker om alting. Og jeg synes også, at vi skal snakke om alting. Hvis noget gør ondt, så skal man tale om det på et tidspunkt. Jeg tror ikke, at der var andet at gøre.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hella Joof, 57, fortæller ærligt i sin nye bog, at hun blev misbrugt, da hun var 15 år gammel. Foto: Hanne Juul
- Min mor døde kort tid efter. Det eneste, jeg ved, er, at når ting er sket, er de sket. Man kan ikke lave om på det. Så man må prøve at forlige sig med det, der er sket. De mennesker, der har de lykkeligste liv, er folk, der kan tilgive, og som kan forlige sig med tingene, siger Hella.
Der er mange, der siger, at de ikke fortryder noget. Det er ikke Hellas mantra. Langtfra.
- Det er kun Edith Piaf, der ikke fortryder noget. Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke kan lave om på det, men hvis jeg kunne lave noget om i mit liv, så ville jeg gerne have formuleret det bedre eller skånet nogen for nogle ting, forklarer Joof.
Problemsex
“Tvilling, yndling, grævling” handler også om Hellas tidligere problematiske forhold til sex. Det var først, da hun blev voksen, at hun lærte, at man faktisk skulle og kunne nyde sex.
Artiklen fortsætter under billedet...
I dag har Hella Joof et dejligt forhold til sex. Foto: Hanne Juul
- Ja, jeg har fået et dejligt forhold til sex. Grunden til, jeg skriver meget om krop og sex, er, at jeg tror, at der er en masse unge mennesker, der er skamfulde over deres krop. Vi må tale om det. Ingen kan jo leve op til de idealer, der hersker. Der er så meget selvhad.
- Vi må finde en anden måde at have en krop på i den her verden. Hvis man har problemer med sin krop, har man jo problemer med den, man er, siger hun.