Helle beskyttede familien: Homo-snak med døtrene
Hun er handlingens kvinde.
Så da Helle Thorning-Schmidt, 54, som statsminister erkendte, at der florerede vedholdende rygter om, at hendes mand Stephen Kinnock var homoseksuel, tog hun med det samme affære og informerede børnene om, at der var rygter om deres far.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I forbindelse med Helles skattesag løb der rygter om, at Stephen Kinnock, 51, var homoseksuel. (Foto: Thomas Laursen)
Det afslører Helle nu i podcasten “Fårking Far”, som Mattias Hundebøll, 38, står bag.
Her kommer eksstatsministeren ind på de konsekvenser, det havde, da der i forbindelse med hendes skattesag begyndte at florere rygter om hendes ægtemand.
– Vi blev stærkere ved nogle af de mærkelige, mærkelige oplevelser, vi skulle igennem.
For eksempel rygter om, at min mand var homoseksuel og alle de der ting. Det var jo noget, vi var nødt til at sætte os ned og tale om over aftensmaden, fortæller Thorning-Schmidt i podcasten, der er optaget hjemme hos hende selv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Thorning-Schmidt medvirkede i podcasten “Fårking Far” hos spradebassen Mattias Hundebøll, 38. (Foto: Privat)
Trods det besynderlige i at være tvunget til at tale med sine børn om deres fars påståede seksualitet så havde det nogle fordele.
– Det, at man er nødt til at komme sådan nogle ting igennem, kan også gøre ens familieenhed stærkere, slår Helle fast.
Stolt af pigerne
Nogle år efter familien havde haft en snak om rygterne om Stephens seksualitet, havde familien en ny snak om emnet, da datteren Camilla fortalte sine forældre, at hun var lesbisk.
– Da min yngste datter fortalte mig, at hun hellere ville være kæreste med piger end med drenge, skulle jeg lige trække vejret ind.
Så tænkte jeg, at livet bliver lidt mere besværligt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I dag er den tidligere statsministers døtre voksne – og mor Helle nyder, at hun kan gå ud og “få en lille skid på” sammen med dem.
Her med Johanna til “Vild med dans” i efteråret. (Foto: Hanne Juul)
Men det var sådan min Generation X, der talte til mig på det tidspunkt, for livet er heldigvis anderledes nu, og hun bor i Danmark, og det er ligegyldigt, hvem man forelsker sig i. Det er det virkelig efterhånden i Danmark.
Det er fedt, de står ved, hvem de er, og ser ud, som de gør, og lever, som de gerne vil. Og jeg er stolt af, at de har fundet deres egen identitet, fortæller den tidligere socialdemokratiske leder i podcasten.
Mary uddeler homopris
Urimelig og grim
Her kommer hun også ind på, hvor hårdt det var at være mor og samtidig politiker på topplan.
– Jeg har haft rigtig mange ferier, hvor jeg har siddet i en telefon i stedet for at være sammen med min familie.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Helle erkender, at hun på flere ferier var fraværende – og sad og talte i telefon. (Foto: Hanne Juul)
Jeg var på skiferie under Muhammed-krisen, hvor de andre stod på ski og var på skiskole og alt muligt andet – og jeg sad på en åndssvag kælk et eller andet sted i telefonen nærmest hele ferien. Det var jo ikke hele ferien, men jeg tænker lidt på det på den måde.
Sangerinde Kehlani springer ud som lesbisk
Jeg har været nødt til at tage hjem fra ferier, fordi der var ting, der var sket, og man skulle forklare børnene, at jeg tog tidligere hjem. Det har jeg gjort nogle gange, lyder det fra Thorning, som dog ikke fortryder sine valg i livet.
– Der er ting, hvor man tænker: “Hvor var det hårdt.”
Artiklen fortsætter under billedet ...
54-årige Helle lever lige nu sin anden ungdom – og stråler som aldrig før. (Foto: Hanne Juul)
Der er ting, jeg gerne ville have skulle have været anderledes.
Ikke at jeg fortryder, men der er altid en pris at betale. Man kan ikke have min karriere og børn uden at skulle afveje.
Thorning-Schmidt kæmper mod fordommene: Helles nye ansigt
På den private bane har Helle altid opfordret sin mand og døtre til, at de skulle være, hvem de nu engang er.
– Vi er en almindelig familie, når vi er hjemme. Jeg går ind for, at man skal kunne være hele sig selv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Trods deres specielle liv har Helle og Stephen netop fejret sølvbryllup. (Foto: Henrik Hildebrandt)
Man skal kunne være åndssvag, urimelig og grim. Der skal man være sig selv.
Man må godt være urimelig og kunne grine af det bagefter, understreger Helle.
Demi Lovato springer ud som panseksuel