Helle Thorning-Schmidt testet positiv lige inden ”Aftenshowet”
Det var ellers meningen, at den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt skulle have tonet frem på skærmen mandag aften, da det var planlagt, hun skulle gæste DR’s ”Aftenshowet”.
Men sådan blev det desværre ikke.
Det fortæller hun på sin Instagram-profil, hvor hun deler et billede af sig selv, der sidder med den lange vejledning til en corona-selvtest.
- Mig der testes positiv lige før, at jeg skal ind i Aftenshowet, derfor sagde de, at jeg ikke kunne komme på. Jeg blev testet sammen med Søren Brostrøm, der sendte mig afsted for at få en PCR-test. Humøret er ikke godt. Jeg havde virkelig set frem til at holde jul i Danmark med hele familien, skriver hun.
Artiklen fortsætter under opslaget
”Aftenshowet” kørte dog videre som planlagt – men altså uden Helle Thorning – hvorfor det heller ikke blev fortalt, hvorfor hun alligevel ikke var at se på skærmen.
- Vi skulle have siddet her med Helle Thorning-Schmidt, men hun er desværre blevet forhindret, lød det i stedet blot.