Kendte21. april 2019

Helt nøgen: Blachmans forlovede viser babybulen frem

Thomas Blachmans forlovede, Julia Werup, viser sin voksende babybule frem og fortæller, hvor langt hun er i graviditeten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_pressemoede_tsl_20181219_0164.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Thomas Blachman har ikke været videre meddelsom, siden det tidligere på året kom frem, at han ventede barn med den 24 år yngre poet, Julia Liebig Werup.

Nu smider hun alt tøjet og viser den voksende babybule frem på Instagram.

- Mirakel. Venter barn, en søn, han kommer i september. Nu i femte måned, skriver Julia til billedet.

Det er i øvrigt Thomas Blachman selv, der har taget nøgenbilledet af sin forlovede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Stod frem i december

Julia og Blachman stod frem som kærester omkring juletid sidste år, da Thomas Blachman selv bekræftede forholdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190123_dm_premiere_kursk_004.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Thomas Blachman og Julia Werup til gallapremiere på Thomas Vinterbergs film "Kursk" (Foto: Dan Mariegaard)

Julia Liebig Werup er sanger og datter af den kendte svenske digter og sanger Jacques Werup. Hun debuterede som forfatter i 2017 på både svensk og dansk med den tosprogede digtsamling "Ensomme mænds død".

Hun medvirker desuden i flere sange på Jokerens nye album "Glædesbringeren", og så har den 31-årige kunstner også selv udgivet livealbummet "Ring mig".

Blachman blev skilt i 2017

I 2017 annoncerede Thomas Blachman, at han skulle skilles fra hustruen Sarah Louise Schackinger, som han blev gift med i august 2014.

- På vegne af Thomas Blachman og Sarah Louise Schackinger skal jeg meddele, at de er blevet skilt. Bruddet er sket i ro og fordragelighed, stod der dengang i pressemeddelelsen fra kommunikationsbureauet Have.

Før ægteskabet med Sarah har Thomas Blachman været gift med Viola Heyn-Johnsen, som han har to børn med. De blev skilt i 2011.

Sponsoreret indhold