Kendte6. juni 2021

Helt tæt på Lukas Forchhammer: Far på farten

Alle vil have en bid af hitmageren, som kæmper for både at være en god familiefar, samtidig med at han tager verden med storm
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skrigende fans, blitzende kameraer, bleer og babyskrål.

Popstjernen Lukas Forchhammer har prøvet på egen krop, hvor svært det er at balancere kravene fra en underholdningsindustri, der hele tiden vil have mere, og på den anden side forventningen til sig selv om at være en god far til sin nyfødte baby.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lukas_3.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

2016 blev ét af Lukas Grahams allerstørste år. 9. april skrev han dansk musikhistorie med en andenplads på den legendariske Billboard-liste, og hittet ”7 Years” ender med at blive den bedst sælgende single fra en debuterende kunstner i USA i hele 2016. (Foto: Lars H. Laursen)

Den 32-årige forsanger i bandet Lukas Graham fik med ét vendt sit liv på hovedet tilbage i 2016, da Lukas Graham-hittet “7 Years” brølede ud af radioer verden over, og bandet skrev kontrakt med det amerikanske selskab Warner Bros. Records.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/barnestjerner_6.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Danskerne mødte første gang Lukas som Grunk i “Krummerne”-filmene. Den skøre familie med Dick Kaysø, 74, i rollen som faren Jens Krumborg blev allemandseje tilbage i 1990'erne. (Foto: Ritzau Scanpix)

Men den massive berømmelse blev en byrde for Lukas, fordi han gennem de næste år skulle jonglere mellem familien hjemme i Danmark og livet på verdens musikscener.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lukas_1_0.jpg
 (Foto: René Sascha Johannsen)

Stille før stormen i Wembley Stadium i London, hvor Lukas og Magnus Larsson, 30, varmer op. (Foto: René Sascha Johannsen)

Netop det handler dokumentarfilmen “7 år med Lukas Graham” om, som DR1 nu sender.

Baby med på turné

I september 2016 fik Lukas Forchhammer og kæresten Marie-Louise “Rillo” Schwartz datteren Viola. I 2020 fik de så endnu en datter, som har fået navnet Billie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lukas_7.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Rillo og Lukas har to døtre sammen. (Foto: Lars H. Laursen)

I dokumentaren ser man, hvordan Lukas Forchhammer flyver USA rundt og optræder, mens hans kæreste Rillo Schwartz er med i tourbussen sammen med parrets lille baby, Viola. Hotelværelser bliver forvandlet til et familiehjem, inden puslebord og bleer pakkes ned igen, og Lukas, Rillo og lillepigen drager videre mod næste spillested.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lukas_4.jpg
 (Foto: René Sascha Johannsen)

En fan skriver en meget ubehagelig og foruroligende besked med dødstrusler til Lukas Forchhammer, 32, da han og bandet er på turné. Beskeden læser sangeren på hotelværelset, hvor han bor med sin nyfødte datter, Viola, og kæresten Marie-Louise “Rillo” Schwartz. (Foto: René Sascha Johannsen)

Fansene “flår” i Lukas, der ihærdigt prøver at imødekomme alle, der vil have et billede eller en autograf, men han må også sande, at hvis han ikke selv siger stop, så er der ingen, der gør det.

Kæresten har reddet ham

Den danske superstjerne har kæmpet meget med ensomhed og en følelse af at have svært ved at falde ned, efter at han har givet den gas på scenen til en koncert. I dokumentarfilmen giver han flere gange udtryk for, at det må være derfor, mange musikere bliver stofmisbrugere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lukas_5.jpg
 (Foto: René Sascha Johannsen)

Efter en krævende koncert kan det være svært for sangeren at falde ned igen. (Foto: René Sascha Johannsen)

Men heldigvis er det ikke endt sådan for ham. Og det er hans kæreste Rillo, som har æren for at det ikke er gået sådan for Lukas.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lukas_6.jpg
 (Foto: René Sascha Johannsen)

Bandet opholdt sig en del i USA – her er det i Los Angeles. (Foto: René Sascha Johannsen)

– Det at flyve mellem tidszoner og kontinenter og skulle gå på arbejde, så snart man lander, det er fysisk, emotionelt og mentalt opslidende. Det er meget ensomt at rejse væk fra sin familie, og når man går ind på sit hotelværelse, så er der meget stille lige pludselig. Og at jeg ikke er endt i denne her store stofrus, som jeg kender rigtig mange, der er endt i, det kan jeg takke min familie for, har Lukas Forchhammer fortalt til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lukas_3_0.jpg
 (Foto: René Sascha Johannsen)

Fra 2013 til 2020 har instruktør René Sascha Johannsen fulgt bandet fra Christianias gader til swimmingpools i Los Angeles, fra skrumlede kassevogne til luksusprivatfly. Det er blevet til en dokumentarfilm. (Foto: René Sascha Johannsen)

“7 år med Lukas Graham” bliver sendt på DR1 søndag 6. juni kl. 20.00.

Sponsoreret indhold