
Henrik Qvortrup i stor sorg: Har mistet sin far

LÆS OGSÅ: Henrik Qvortrup og konen flytter
Der er den seneste tid sket en hel del på både godt og ondt i den 59-årige Henrik Qvortrups tilværelse.
I den svære ende af livet har "Q&CO"-værten sagt farvel til sin far, Bertel Qvortrup, som er gået bort i en alder af 85 år.
- Det er jeg ked af, siger Henrik Qvortrup til SE og HØR og fortsætter:
- Det er en stor sorg for mig.
Qvortrup fortæller, at faren i lang tid havde været ramt af sygdom, inden han gik bort i begyndelsen af januar.
- Min far havde været svag i en række år og haft tiltagende demens i længere tid.
- Så på den måde har det været som at sige farvel af flere omgange. Det er aldrig sjovt.

Påvirket af faren
Henrik Qvortrup er vokset i Risskov uden for Aarhus med sin søster, Lisbeth, og i forbindelse med sit nylige besøg i Christian Fuhlendorffs podcast sætter den tidligere spindoktor ord på sin jyske opvækst.
- En tryg barndom med to gode forældre. Meget stabilt og godt alt sammen. Lillesøster. Hund. Parcelhus, siger han.

Og selvom Qvortrup havde drømme om både at blive pilot, jurist og læge, så er det nok ikke helt tilfældigt, at han er landet, hvor han er.
- Min far interesserede sig meget for politik, og det, tror jeg, påvirkede mig meget.