Her afslører hun det: Sådan døde Peter Christensen
LÆS OGSÅ: Tæt på at dø som helt ung
Det har længe været kendt blandt politikere og andre med daglig gang på Borgen, at den tidligere Venstre-minister Peter Christensen var syg. Også ganske alvorligt.
Men da den triste nyhed om hans død tidligere i dag kom frem, fortalte familien ikke præcis, hvad dødsårsagen er for den blot 49-årige profil.
Men i sin nekrolog i Politiken afslører den meget anerkendte politiske kommentar Elisabeth Svane nu, at det VAR den kræft, han allerede som ung var tæt på at dø af, som blev Peter Christensens skæbne.
"Han har længe været uhelbredeligt syg af kræft og tirsdag døde den tidligere minister og Venstre-politiker," lyder det i indledningen til hendes rørende minde om Venstre-løven, der nåede langt - men ikke hele vejen.
Elisabeth Svane understeger dog, at privat nåede han alt det, et menneske i hans svære situation kan nå.
"Det, han ikke nåede i sit politiske liv, nåede han privat. At få det hele til at hænge sammen."
Også Pia Olsen Dyhr fra SF bekræftede torsdag aften, at det var velkendt på Borgen, at Peter Christensen kæmpede mod en alvorlig og livstruende sygdom.
En af SF folketingsmedlemmer er nemlig nære venner med PC’s kone, TV 2-værten Josefine Kofoed.
- Hun havde løbende været i kontakt, og han var jo meget syg.
- Så måske var det meget godt, at han fik fred, men stakkels hans børn, fortæller Pia Olsen Dyhr til SE og HØR.
På samme måde afslører Venstres Jan E. Jørgensen, at sygdommen var så alvorlig, at Peter Christensen til sidst måtte melde fra - selv over for nære venner:
- Kære Jan, mange tak for invitationen til din fødselsdagsreception. Jeg er desværre for syg til at kunne deltage, men vil benytte anledningen til at ønske dig et stort tillykke med den runde dag.
- Håber du bliver fejret med manér af vort parti og kærligt af din familie. De bedste hilsner PC (Peter Christensen, red.), lød den sidste besked til Jan fra vennen Peter.
Privat var Peter Christensen gift med TV 2-værten Josefine Kofoed.
Han efterlader sig tre børn.