Kendte31. oktober 2019

Her er 8 instagram-profiler, du bare skal følge!

SE og HØR giver dig her de otte instagram-profiler, du bare må og skal følge for at være med på noderne
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181018_dm_love_island_2018_olivia_salo_248-1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Af Josephine Amalie Oreskov Pedersen

1) JOSEFINE H.J.

Med over 800 tusinde følgere har Josefine en enormt populær instagram-profil. Hendes insta er fyldt med originale billeder og videoer, som virkelig inspirerer. Josefine kommer fra København, men hun er ofte ude og udforske verden samtidig med, at hun selvfølgelig holder sine mange følgere opdateret på insta.

2) OLIVIA SALO

Olivia Salo er kendt fra “Love Island”, og hun har for nyligt haft premiere på sit eget program “Olivia og sexmyterne”. På hendes insta poster hun lækre billeder af både sig selv, sin nuttede hund, Joey, og derudover poster hun også om beauty, mad og sit liv som realitystjerne.

3) ANDERS HEMMINGSEN

Sjov og ballade er der nok af på Anders Hemmingsens instagram-profil. Op til flere gange om dagen lægger han humoristiske opslag op, som helt sikkert garanterer et godt grin. Alt på Anders Hemmingsens instagram-profil bliver tilsendt af følgere, så hvis du ser noget mega grineren, så tag endelig et billede eller en video og send det til Anders!

4) SANDRA WILLER

Er du til mode, beauty og lækre blonder? Hvis ja, så vil du helt sikkert elske at følge Sandra. Sandra er influencer, samtidig med at hun har startet sit eget brand op, Club Lemonade. Hendes feed er lyst, lækkert, feminint og enormt bedårende. Sandra skriver også nogengange dybe og personlige posts som man ofte kan relatere til.

5 OG 6) OLIVER ERNGART OG ANNA SENECA

Oliver er kendt fra “Love Island” og sammen med sin kæreste, Anna, har de startet deres eget firma, hvor de tilbyder deres service som personlige trænere og kostvejledere. De skal bl.a. hjælpe skønne Fie Laursen med en livsændring samt mange andre. På begge deres insta-profiler poster de om træning, mad og flotte billeder af dem selv. Derudover kommer vi helt tæt på deres fjollede, fantastiske og meget lykkelige kærlighedsforhold. Deres profiler er private, men du kan anmode om at følge dem her Oliver og Anna.

7) CHRISTIANE SCHAUMBURG-MÜLLER

"Vild med dans"-værten er mindst lige så smuk på sin insta, som hun er hver fredag i Vild med dans. På hendes feed kan man komme helt tæt på hendes liv, og hun poster mange flotte billeder af sine spektakulære outfits hver fredag.

8) Chloe

Chloe har over 90 tusinde følgere, der dagligt følger med på hendes insta. Hun poster smukke selvportrætter samt billeder af hendes mega cool outfits og meget mere. Hendes stil er for sej, og hun formår virkelig at skabe et gennemført cool outfit med de smukkeste accessories.

Sponsoreret indhold