Kendte14. december 2024

Her er han: Josephine Højbjerg er forelsket i model-Mikkel

Den 21-årige julekalenderfavorit har scoret en rygtatoveret modelfyr fra Vestegnen – og kærligheden blomstrer nu i fuldt flor mellem turtelduerne
Vi ska’ gå hånd i hånd ...
Vi ska’ gå hånd i hånd ...
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Håbede på sexscener

Siden hun smed ”Tinka”-nissehuen i 2022, har nu 21-årige Josephine Højbjerg stjålet rampelyset på utallige røde løbere med sine labre stænger, nøddebrune øjne og sit sympatiske væsen.

Adskillige bejlere har spejdet langt efter hotte Højbjergs opmærksomhed – men det var den tatoverede modelfyr Mikkel Reiss Overby, som løb med den.

Således kan SE og HØR nu afsløre, at den heldige herre har vundet Josephines hjerte.

Helt ny er romancen dog ikke mellem smukke Højbjerg og hendes advokatfuldmægtige adonis Mikkel.

Allerede i sommer spottede SE og HØR dem sammen på årets Roskilde Festival, hvor der blev flettet fingre og holdt kærligt om hinanden.

Da SE og HØR mødte dem i backstageområdet, ville Josephine dog ikke løfte sløret for navnet på sit mandlige selskab.

Derfor har forholdet indtil nu været hemmeligt for offentligheden, men kærligheden kan altså ikke længere skjules hos den forelskede julekalenderstjerne.

Også hos selveste kronprinsen scorer Josephine Højbjerg højt – men vores kommende dronning bliør hun formentlig ikke.
Også hos selveste kronprinsen scorer Josephine Højbjerg højt – men vores kommende dronning bliør hun formentlig ikke.
 Foto: Hanne Juul

På både Josephine og Mikkels Instagram-profil flyder kommentarfelterne over med hjerter, flammer og smigrende smileys mellem de to turtelduer.

Og da fotogene Højbjerg i oktober poserede prægtigt på den gyldne løber ved musikprisshowet P3 Guld, stod kæresten i kødranden af nysgerrige blikke.

Og så var det svært ikke at spotte den rygtatoverede romantiker.

Måneden efter fjollede det forelskede par så rundt på tilskuerrækkerne til Aquas kæmpekoncert i Royal Arena.

Han med hendes yndlingshue – ikke ”Tinka”-nissehuen, men en franskinspireret baret – om ørerne.

Løber gaderne tynde

Udover den advokatfuldmægtige Mikkels velfungerende snakketøj, har han også bentøjet skruet ordentligt på.

Ved siden af sin juridiske stilling, bruger Overby således det meste af sin energi på løbetøjsvirksomheden, 9TSeven, som han har stiftet med to kammerater fra den københavnske vestegn.

Selv er Mikkel vokset op i Glostrup, men residerer nu i hjertet af hovedstaden, hvor han løber gaderne tynde i sine smarte sportsklæder.

Et stykke med bart.
Et stykke med bart.
 Foto: Jesper Sunesen

Fra barnestjerne til babe

Bornholmske Josephine Højbjerg var kun 14 år, da hun i 2017 blev castet til at spille nissepigen i julekalenderhittet ”Tinkas juleeventyr”.

Men prisen for at komme dertil har langtfra været lille.

Klassekammeraterne mobbede ”Tinka”-stjernen, da hun allerede som niårig jagtede skuespillerdrømmen – og tog til sin første casting.

Efter ”Tinka”-debuten, der gjorde hende kendt og elsket i hele Danmark, har det været svært for Højbjerg ikke at blive associeret end den ikoniske nissehue.

Efter tre sæsoner af julekalenderen var stjerneskuddet mættet – og siden har hun forsøgt at vise, at hun er mere end blot halvnissen fra den populære TV2-kalender.

Interessen hos det mandlige køn blev for alvor vakt, da Josephine i fjor havde hovedrollen i TV2 Echos mørke og intime serie ”Dark Horse”, hvor hun spillede den 17-årige teenagepige Anna.

En rolle, hvor den modige skuespiller bl.a. fik opfyldt sin drøm om sexscener.

I februar blev der vrikket igennem, da Josephine debuterede som tv-show-vært ved Echo Prisen.
I februar blev der vrikket igennem, da Josephine debuterede som tv-show-vært ved Echo Prisen.
 Foto: Hanne Juul

Også som vært ved Echo Prisen tidligere på året løb hotte Højbjerg med mange sultne blikke – ikke mindst da hun eksekverede dirty dansemoves til bankende rytmer.

Privat banker Josephines hjerte dog kun for model-Mikkel og hans amorbue – og man forstår hvorfor.

Sponsoreret indhold