Her er Løvernes konge
Holdmedlemmerne i det populære iværksætterprogram ”Løvens hule” er lige så forskellige som en løvefamilie i en zoologisk have.
Der er den lidt tilbagelænede hanløve, der har sit på det tørre og respekteres af de øvrige for det, han har skabt. Der er hunløven, som opmærksomt holder øje med nyt bytte, der kan indfanges. Og så er der den vilde, den risikovillige og den analyserende.
Alle fem typer sidder hver uge klar på DR1-kanalen og er klar til at kaste sig over gode ideer, der har udsigt til at blive en god forretning.
SE og HØR har ranglistet medlemmerne af løvefamilien efter formue. Der er skelet til offentligt tilgængelige oplysninger og rundet op til runde millionbeløb.
Indestående på private konti, værdi af pensionsopsparing, evt. lystyacht, biler samt feriebolig i udlandet er ikke medregnet.
Christian Stadil: + 2100 mio. kr.
Christian Stadil. (Foto: Thomas Laursen)
Christian Stadil: Jeg har altid været heldig
Med en formue på over to milliarder kr. er 47-årige Christian Stadil løvernes konge. Stadils moderselskab Thornico Holding har en egenkapital på 2.073.000.000 kr., og der er 3900 medarbejdere ansat i hans koncern, som har rigtig mange bolde i luften – lige fra udlejning af erhvervsejendomme til beklædning og proteinbarer.
Christian Stadil bor med hustru og børn i Holte i en 272 kvm stor villa, som han købte for 13.750.000 kr. i 2012.
Stadil er næsten fire gange rigere end de øvrige løver tilsammen, så det har ikke været nødvendigt at optage nogen huslån.
Jan Dal Lehrmann: + 380 mio. kr.
Jan Dal Lehrmann. (Foto: United Productions Aps)
Jan Dal Lehrmann, 50, har skabt sin formue på investeringer i Bilbasen, detailkæden Normal, Benjamin Media og meget andet.
Moderselskaberne, der styrer hans mange aktiviteter, har en samlet formue på 360 mio. kr. Jan Dal Lehrmann, der har to børn med indretningseksperten Louise Dorph, bor med sin hustru Margrethe i en 234 kvm stor Hellerup-villa – anslået værdi: 15 mio. kr.
Desuden har de et sommerhus på 167 kvm på den nordsjællandske kyst. Købt for fem mio. kr. i 2016. Der er naturligvis ingen boliggæld.
Så mange millioner er Tommy Ahlers god for
Jesper Buch: + 160 mio. kr.
Jesper Buch. (Foto: Ritzau Scanpix)
Løvernes slemme dreng Jesper Buch, 43, er mest kendt for at stå bag Just Eat-kæden. Hans tre børn kan se frem til at arve en formue, der for længst har passeret 100 mio. kr.
Jesper Buch bor med Renata i en 500 kvm stor herskabsvilla på Frederiksberg og råder også over en luksusbolig i Spanien.
Jesper Buch: Far til tre
Peter Warnøe: + 20 mio. kr.
Peter Warnøe. (Foto: Aller Media)
Peter Warnøe, 55, har sat masser af millioner over styr i en karriere med op- og nedture. I øjeblikket kan det kun gå opad.
Warnøe købte i 2017 et rækkehus på 214 kvm i Hellerup. Det betalte han 16,9 mio. kr. for – de fleste af pengene lånte han gennem en svensk bank.
Med lidt god vilje er værdien af Warnøes firmaer og friværdien af hans boliger 20 mio. kr.
Den veltalende jetsetter er kendt for at holde skiferie i Schweiz med kronprinsen.
Warnøe hos psykolog: Koks i kærligheden
Mia Wagner: + 5 mio. kr.
Mia Wagner. (Foto: Dan Mariegaard)
Mia Wagner, 41 og juristuddannet, købte for et år siden hus med kæresten Anders; et beskedent byhus i Viborg, som parret betalte 3.150.000 kr. for.
Mia og kæresten lånte de fleste af pengene i en kreditforening, for Mia er ikke styrtende rig og har heller ikke været ejer af de virksomheder, hun har stået eller står i spidsen for – bortset fra et advokatfirma, som hun ejede sammen med sin far.
Ny løvinde kobler af i Viborg: Jeg elsker familielivet
Mias bror og far, der meget praktisk begge hedder Morten Wagner, har hver især masser af penge. Mias far er god for 120 mio. kr., og broderen, som bor i Schweiz, har scoret en formue på udvikling af dating.dk.
Som direktør i broderens og farens firma Freeway, er det deres penge, Mia Wagner investerer i ”Løvens hule”.