Kendte27. juli 2015

Her er rådet til dig, der ikke kan få sund mad i ungerne

Har du også svært ved at få lokket sundt mad i ungerne? Så bør du måske gøre ligesom Jacobs mor

Jacobs mad

Arghhh… hvilken forælder kender ikke den umulige kamp, det er, når man forsøger at lokke alt fra gulerødder og broccoli til spinat og salat i ungerne? Man forsøger med alt fra smil til hårde ord – men lige lidt hjælper det: Ungernes mund er som syet sammen.

Jacobs mor har dog ikke samme problem, for hun har nemlig fundet på en løsning, der kan få selv det mest stædige og broccoli-sky barn til at mæske de grønne sager i sig i topfart.

Hele hemmeligheden kan du se i disse sjove billeder, som Jacobs mor, australske Laleh Mohmedi, har taget. Hun er nemlig begyndt at forvandle de kedelige gulerodsstænger og broccoli-buketter til sjove dyr og kendte ansigter, og dét er altså noget, som lille Jacob ikke kan modstå.

https://imgix.seoghoer.dk/sund_mad.jpg
 privat

Det er jo Simba - lækkert! Se flere sjove madbilleder øverst i artiklen. Foto: Privat

- Det hele begyndte, da jeg en dag besluttede, at jeg ville blive kreativ i køkkenet. Jeg lavede en løve ud af pandekager til min søn. Den lignede godt nok en bjørn, men han elskede den så meget, at jeg er blevet ved med at lave figurer ud af hans mad, siger moderen på sin Instagram-profil Jacobs_food_diaries, hvor hun har lagt flere kreative billeder op.

Du kan hente inspiration i billeder, der er øverst i denne artikel.

Indtil videre har Laleh Mohmedi lavet alt fra Frozen-figurer til vores allesammens Simba fra Løvernes Konge. Og nu vælter det ind med rosende ord til den kreative mor.

- Folks reaktioner har været meget positive, hvilket er rigtig dejligt. Det er et lille øjeblik, som min søn og jeg har sammen hver dag, og jeg er glad for, at jeg har mulighed for at dele det med resten af verdenen, lyder det fra den stolte mor.

Sponsoreret indhold