Her er Rasmus Staghøjs private kærlighed
LÆS OGSÅ: Fra sportsvært til dansemus: Rasmus Staghøj kæmper med selvtilliden
Fredag efter fredag toner Rasmus Staghøj frem på skærmen, når han viser laksko og chassetrin på hele Danmarks dansegulv.
Men når den populære TV 2-vært ikke befinder sig i "Vild med dans"-studiet med dansepartneren Asta Björk, er der en anden kvinde, der vinder hans tid.
Til dagligt deler den populære TV 2-vært nemlig stue- og dansegulv med sin store kærlighed Katrine Hughes, som han mødte tilbage i 2018.
Parret bor til dagligt sammen i nybygget lejlighed i København, og sammen har de to sønner.
Tilbage i august 2020 fortalte "Go Morgen Danmark"-værten da også, at han havde friet til hende, og at hun havde sagt "ja".
Parret har dog ikke haft travlt med at planlægge et bryllup, har han tidligere fortalt til SE og HØR.
Stolt af ham
Katrine Hughes har da også været forbi "Vild med dans"-studiet for at heppe på sin dansemand.
Det skete til første liveshow, og efter programmet fortalte hun BILLED-BLADET, hvor stolt hun er af ham.
- Jeg synes, han gjorde det så godt. Det var rigtig flot og dejligt at se det. Jeg ved, hvor hårdt de har knoklet de sidste mange uger. Han har været meget nervøs. Specielt i dag har været rigtig hård, så det er dejligt at se, at det lykkedes, sagde hun, efter Staghøj havde givet den gas på dansegulvet.
"Vild med dans" ruller over skærmen fredag klokken 20.00 på TV 2, og du kan som altid følge med i SE og HØRs livedækning på sh.dk.