Kendte24. august 2015

Se den vilde video: Her får flyrejsende deres livs CHOK

Passagerer i den amerikanske lufthavn Hartsfield-Jackson Altanta International Airport i Georgia fik en oplevelse ud over det sædvanlige, da et gigantisk lyn slog ned i et fly, der ventede på tilladelse til at lette
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fly_lyn.jpg
 YouTube

Passagererne i den amerikanske lufthavn Hartsfield-Jackson Altanta International Airport i Georgia fik forleden en oplevelse, som de nok sent – hvis ikke aldrig – glemmer.

Og oplevelsen var tilmed én af dem, der nok vil få de fleste med flyskræk til at droppe flyveturen og i stedet finde en alternativ transportform.

For mens flypassagererne ventede på at komme i luften, rasede et uvejr lige uden for – og ud af det blå viste naturen sig så fra sin vildeste side, da et gigantisk lyn pludseligt slog ned i et Boeing 737-fly fra flyselskabet Delta, der holdt på landingsplanen – klar til at lette med hundredvis af passagerer ombord.

- Mens jeg filmede flyene, som holdt i kø i Atlanta den 18. august, fangede jeg tilfældigvis dette lynnedslag i en 737'er', skriver YouTube-brugeren, der fangede det nervepirrende øjeblik på kamera.

Flyselskabet Deltas talsmand Morgan Durrant bekræftede efterfølgende overfor CNN, at et af selskabets fly, flight 67, tirsdag i sidste uge var blevet ramt af et lyn forud for en planlagt tur til Las Vegas med 111 passagerer og personale ombord.

Hverken flyet eller passagererne kom noget til, og flyet landede uden problemer i Las Vegas – 20 minutter forsinket.

Du kan se den vilde video her:

Sponsoreret indhold