Vanvittigt? Her hopper han i vandet til spækhugger
Selv om den ikke er kendt for at ville dræbe mennesker, er det nok de færreste, der ville have lyst til at hoppe i vandet til en fuldvoksen spækhugger.
Det var ikke desto mindre, hvad denne kajakroer gjorde, da han forleden opdagede det enorme dyr i Army Bay ud for Aucklands kyst i New Zealand.
Den modige kajakroer er den 57-årige Tim Stewart, som ikke følte sig skræmt over det sort-hvide dyr og derfor valgte at forlade sin trygge kajak og hoppe ned til dyret.
Til det australske medie 9News fortæller Tim Stewart, at han var overbevist om, at spækhuggeren ”blot ville lege”, men han var dog en smule bekymret for, om det tonstunge dyr kunne finde på at trække ham under vandet. Flere gange kunne han mærke, hvordan spækhuggeren "nippede" til hans fødder.
Verdens mest kendte spækhugger er ved at dø
De færreste ville nok have lyst til at forlade trygheden over vand, hvis man så en stor spækhugger i vandet. Foto: YouTube
Hele episoden blev filmet af Tim Stewarts drone, som han havde medbragt, da han havde fået meldinger om, at der svømmede en spækhugger rundt i området.
Det er forbrudt at svømme tættere end 100 meter på spækhuggere i New Zealand, og det kan blive straffet med en bøde på 10.000 new zealandske dollars, omkring 50.000 danske kroner.
Kajakroeren fornemmede, at det store dyr blot var i "legehumør". Foto: YouTube
Her redder de strandet spækhugger
Selv om der ikke er rapporteret om spækhuggere, der har dræbt mennesker i naturen, har den enorme hval været skyld i flere dødsfald i fangenskab. Det meste omtalte dødsfald er formentlig den 40-årige stjernetræner Dawn Brancheaus dødsfald i 2010 i SeaWorld Orlando.
Foran et chokeret publikum hev spækhuggeren Tilikum pludselig fat i Dawn Brancheaus hestehale og trak hende under vandet, hvor han druknede hende.
Du kan se videoen med Tim Stewart herunder: