Kendte15. juli 2015

Vild video: Her redder de en strandet HVIDHAJ

En række strandgæster trodsede deres egen frygt og reddede en hvidhaj, der ved et uheld var skyllet op på en strand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hvidhaj_0.jpg
 YouTube

De fleste ville nok løbe skrigende bort ved synet af en hvidhaj. Men ikke disse badegæster.

Næh… De valgte såmænd det stik modsatte, da de fik øje på den frygtede rovfisk på stranden ved Chatham, Massachusetts i mandags.

Hvidhajen havde nemlig brug for deres hjælp. Den lidt over to meter lange unghaj var nemlig skyllet op på stranden, efter at den havde forsøgt at sætte tænderne i en måge.

Den ville med garanti lide en sikker død, hvis ikke den fik hjælp til at komme tilbage i sit rette element.

Og så var det, at de frygtløse badegæster gik i aktion. Mens de planlagde, hvordan de bedst (og sikrest) fik fisken tilbage i vandet, overdyngede de den med spandevis af vand. Herefter bandt de et reb omkring dens hale og trak den forsigtigt tilbage i vandet.

Efter sin utilsigtede strandtur var hajen dog noget fortumlet, og derfor valgte de heltemodige badegæster at ”sejle en tur med den” – på den måde fik den gang i gællerne igen, og den er nu igen frisk og rørig.

Se den heltemodige redning her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold