Kendte9. september 2016

Rørende! Her siger lille baby farvel til sin døende tvilling

Et billede viser det rørende øjeblik, hvor en lille nyfødt dreng krammer sin tvilling, der er dødelig syg. Billedet er på rekordtid blevet delt og ”liket” tusindvis af gange.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hawk3.jpg
 (Foto: Facebook/Mason and Hawk)

Der findes billeder, der er så rørende, at de med det samme får følelserne frem hos én.

Dette billede er sådan en slags.

Billedet viser det rørende øjeblik, hvor en lille babydreng krammer sin lille tvilling, der er dødelig syg.

Tvillingerne Hawk og Mason kom til verden i august – men det var desværre ikke begge drenge, der fik den bedste start på livet.

For lille Hawk var syg. Meget syg. Den lille dreng led af en yderst sjælden – og desværre også dødelig – sygdom kaldet Congenital Diaphragmatic Hernia.

https://imgix.seoghoer.dk/hawk2.jpg
 (Foto: Facebook/Mason and Hawk)

Forældrene kunne ikke andet end at bede for deres lille guldklump. (Foto: Facebook/Mason and Hawk)

Sygdommen er så sjælden, at den kun rammer .001 procent af alle nyfødte.

Derfor vidste forældrene – Brandy Guettler og Tommy Buckmeyer fra Gainsville, Florida – at de efter alt at dømme ville miste lille Hawk. Og derfor postede de det rørende billede på Facebook og bønfaldt alle om at bede for deres lille søn.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hawk3.jpg
 (Foto: Facebook/Mason and Hawk)

Lille Mason krammer sin bror Hawk, der er dødelig syg. (Foto: Facebook/Mason and Hawk)

Det rørende billede – der altså viste den dødeligt syge Hawk, der bliver krammet af sin bror Mason – blev taget 11 dage efter deres fødsel, og på rekordtid blev det delt mere end 29.000 gange, mens næsten 4.000 har sendt trøstende ord i retning mod de sørgende forældre.

Desværre overlevede lille Hawk ikke sin alvorlige sygdom. 7. september gav den lille drengs krop op.

https://imgix.seoghoer.dk/hawk1.jpg
 (Foto: Facebook/Mason and Hawk)

Lille Hawks sygdom var så sjælden, at den kun rammer .001 procent af alle nyfødte. (Foto: Facebook/Mason and Hawk)

- Vores hjerter er knuste, efter at vores lille mand i dag blev kaldt hjem til Jesus. Han sov stille ind, og nu ved vi, at han ikke længere lider. Please giv os tid til at sørge og begynde helingsprocessen, skrev forældrene på Facebook.

Sponsoreret indhold