Her skal Erik Clausen bisættes
LÆS OGSÅ: Gribende detalje: Erik Clausen gik bort præcis et år efter Eva Madsen
Det er ikke længe siden, at vi måtte sige farvel til den danske kunstner Erik Clausen, der efter længere tids sygdom gik bort.
Men det sidste farvel er ikke blevet givet til filmmanden.
Det finder nemlig sted tirsdagn den 12. november klokken 13:00, hvor han bisættes på Vestre Kirkegård. Det bekræfter familien til Ritzau.
Clausen var særlig kendt for sine socialrealistiske film, der ofte behandler emner som klasseskel, social uretfærdighed og arbejderkulturen i Danmark.
Gøgler til det sidste
Clausen begyndte sin karriere som gadekunstner og blev en del af det danske kulturmiljø i 1960'erne og 1970'erne. Han stiftede senere "Clausens Teater" og begyndte at lave film, hvor han havde både kreative og sociale budskaber. Hans debutfilm som instruktør var "Cirkus Casablanca" (1981).
Nogle af hans mest kendte film er "Manden i månen" (1986), "Min fynske barndom" (1994) og "Aldrig mere i morgen" (2017).
Erik Clausen har gennem årene været en markant stemme i den danske filmbranche og kulturdebat. Han blev 82 år.