Kendte14. oktober 2024

Hidsig Mick Øgedahl vil ikke arbejde sammen med Frank Hvam længere

Arbejdet op til et nyt show er så hårdt, at man ikke skal komme for tæt på Falsters førende komiker
Mick Øgendahl
Mick Øgendahl bliver hidsig, når han arbejder på et nyt show, og det er både gået ud over konen, børnene og kollegaen Frank Hvam.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Der bliver ingen opfølger til Mick Øgendahl og Frank Hvams fællesshow "Det gode selskab" fra 2019.

I hvert fald ikke, hvis de to komikere skal beholde deres venskab.

I et interview med Jyllands-Posten fortæller Mick Øgendahl, som lige nu er aktuel med showet "Bad Boy" - at han altid bliver "porøs, tyndhudet, ulidelig og afleverer i den fase en skidtspand på andre i ny og næ", når han er i gang med det store arbejde, der går forud for premieren på et nyt show - og dette humør var først for fem og siden og senest for ganske nylig lige ved at ødelægge venskabet med Frank Hvam.

- Det eksploderede lidt mellem hænderne på os under prøveforløbet (til "Det gode selskab, red.). Vi fik klinket skårene, men så gik det galt igen, da jeg skulle øve op til "Bad Boy", siger Mick Øgendahl.

Denne gang mødtes begge komikere på en lille scene på Amager, hvor de skulle finpudse deres materiale til hver deres kommende show.

Her endte de "det samme sted igen" som dengang i 2019.

Frank Haam
Frank Hvam skal finde andre legekammerater end Mick Øgendahl, hvis han vil have selskab på de danske standup-scener.
 Foto: Dan Mariegaard

Øgendahl indrømmer selv, at det var ham, som var "umulig og urimelig" over for "Klovn"-stjernen.

- Efter det var vi nødt til at træffe en voksen beslutning om, at vi fremover vil være venner frem for kollegaer, siger Mick Øgendahl.

Han forklarer i samme interview med Jyllands-Posten, at hans kone, Malene, som han giftede sig med for 17 år siden, efterhånden har vænnet sig til, at komikeren bliver svær at være sammen med, når hans hjerne gør klar til et nyt show. Men hans børn kan stadig synes, at det er hårdt at opleve.

De hårde shows er dog værd at knokle for - for både Mick og fruen, som også agerer som hans manager.

SE og HØR har tidligere kaldt ham for Danmarks rigeste komiker, men selv har han i et interview nægtet denne titel - og i stedet peget på en anden sjov og rig mand.

Det hårde arbejde kan dog også blive for meget. Det måtte Øgendahl sande, da han for nogle år siden gik sur i sit arbejde og måtte lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling på grund af stress.

Sponsoreret indhold