"High School Musical"-reunion på vej
Hvis du er/var fan af "High School Musical", kan du godt begynde at glæde dig.
Deadline skriver, at de medvirkende i Disney-hittet, der så dagens lys i 2006, genforenes - og det sker i anledning af coronavirus-pandemien.
Det er "High School Musical"-instruktøren Kenny Ortega, der bekræfter genforeningen, som kommer til at blive en del af "The Disney Family Singalong", som bliver vist på den amerikanske tv-station ABC den 16. april.
Instruktøren har fået de velkendte stjerner Zac Efron, Vanessa Hudgens, Ashley Tisdale, Corbin Bleu, Monique Coleman og Lucas Grabeel med på idéen, hvor sangstjernerne sammen skal synge "We're All In This Together", som er kendingsmelodien for "High School Musical".
Artiklen fortsætter under billedet.
Ashley Tisdale er en af de stjerner, der allerede har delt en "We're All In This Together" på sin Instagram.
- Det har virkelig givet mig noget at stå op for hver morgen. Det føles godt, at vi har mulighed for at gøre dette - det er god medicin, lyder det fra instruktøren.