Kendte6. november 2022

Hilary Duff mindes ekskæresten Aaron Carter: – Jeg er ked af, at livet var så hårdt for dig

Hilary Duff og Aaron Carter var kærester i tre år i starten af 2000'erne. Nu mindes skuespilleren sin afdøde ekskæreste
Aaron Carter blev lørdag fundet død. Han blev 34 år gammel.
Aaron Carter blev lørdag fundet død. Han blev 34 år gammel.
 Foto: Mpi09/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Der gik et chok gennem kendis- og Hollywood-verden i går, da de triste nyheder om 34-årige Aaron Carters død ramte overskrifterne.

Nu mindes ekskæresten Hilary Duff, der datede Aaron Carter i starten 2000’erne, den afdøde sanger.

“Til Aaron – Jeg er så ked af, at livet var så hårdt for dig, og at du måtte kæmpe foran hele verden,” skriver den amerikanske skuespiller og sanger i et Instagram-opslag.

Kendisparret datede fra 2000, da de begge kun var 13 år gamle, og frem til 2003.

“Du havde en charme, der var så sprudlende. Mit teenage-jeg elskede dig. Jeg sender kærlighed til din familie i den her tid.”

Aaron Carter og Hilary Duff startede med at date, da de var kun 13 år gamle.
Aaron Carter og Hilary Duff startede med at date, da de var kun 13 år gamle.
 Foto: Nina Prommer/Zuma/Ritzau Scanpix

“Hvil roligt,” slutter hun opslaget af.

Aaron Carter blev lørdag fundet død i sit badekar i sit hjem i Lancaster i Californien. Han blev kun 34 år gammel.

Det var angiveligt hans "house sitter", der fandt sangeren.

Det vides endnu ikke, hvordan Aaron Carter døde, eller om der ligger en kriminel handling bag.

Sponsoreret indhold