Hilda Heick drømmer om de skrå brædder
Det er aldrig for sent at prøve noget nyt.
Det faktum fik musiker Keld Heick til i begyndelsen af året at kaste sig ud i en helt ny boldgade som skuespiller i Nyborg.
En kæmpe oplevelse for både ham og publikum.
– Jeg er så stolt af de anmeldelser, han fik, og jeg synes også, han fortjener dem, fortæller Hilda Heick.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Keld Heick, 73, høstede masser af ros i rollen som homoseksuel pianist i ”End of the Rainbow” på Bastionen i Nyborg tidligere i år. (Foto: Dan Mariegaard)
Men gemalens succes har sået et lille frø af håb hos Hilda om, at hun måske også kan få chancen for at prøve kræfter som skuespiller.
Keld Heick stopper på DR: - Lige ved at gå ned med stress
– Jeg har altid sagt ja til at prøve nyt. Så må man tage de hug, det giver, hvis det bliver noget møg, siger hun.
Den 72-årige sangerinde er imidlertid meget bevidst om, at opgaver til hendes årgang ikke hænger på træerne.
Keld og Hilda: Vi vil ikke på plejehjem
– Det kunne bare være en lille filmrolle for at prøve det. Jeg har jo spillet revy i 1990’erne og været med på mange videoer, men jeg ved jo slet ikke, om mit talent rækker, siger hun og tilføjer:
– Nu må du altså ikke lave en større historie ud af det her.