"The Hills"-stjernen Whitney Port i chok over sin vægt: - Jeg anede ikke, at jeg vejede så lidt
LÆS OGSÅ: Efter ufrivillig abort: Reality-stjerne Whitney Port overvejer adoption
Siden Whitney Port fik sin tv-debut som realitystjerne i den populære MTV-serie "The Hills" og senere "The City" har fans været vilde med den modeglade tv-kendis' ufejlbarlige smag og stil.
Og det er ikke just fordi den 38-årige Port nogensinde har haft for mange kilo på sidebenene, men de seneste måneder har både fans af Port og hendes egen familie bemærket, at hun er blevet betydeligt tyndere end normalt.
I det seneste afsnit af Whitney Ports podcast "With Whit" taler hun ud om vægtbekymringerne.
I afsnittet fortæller hun også, at da mange af hendes 1,5 millioner Instagram-følgere først begyndte at kommentere på hendes vægttab, havde hun egentlig ikke tænkt sig at kommentere på det.
– I starten ville jeg ikke sige noget. Jeg følte ikke, at det var så stor en ting, som det faktisk er. Og det gør jeg faktisk stadig ikke, siger hun og fortsætter:
– Men jeg synes, at det er klart, at jeg ikke spiser nok, og at sådan, som jeg ser ud lige nu, ikke ser sundt ud. Det er ikke sådan, jeg gerne vil se ud.
"The Hills"-stjernen indrømmer, at det først var, da hun trådte op på vægten, at hun indså, at den var gal.
- At gå på vægten var helt klart en øjenåbner. Jeg anede ikke, at jeg vejede så lidt, som jeg gør.
Derfor har Port allerede nu forsøgt at lave om på sine spisevaner.
– Der sker en del selvrefleksion i gang, og jeg er klar over det, og det er første skridt.
– Jeg vil gerne putte de rigtige ting i min krop, og jeg vil også træne på en måde, der opbygger muskler. Så jeg er i gang, venner. Tak for jeres omsorg. Tak for jeres kærlighed, for jeres støtte, tak for ikke at sige noget og derefter føle jer komfortable med at sige noget, efter at jeg havde sagt noget.