Kendte27. januar 2015

Historisk nedbrud: Derfor var Facebook nede

Hackergruppe tager skylden for timelangt nedbrud
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/255f14772beb43e395fe98864fac4c6e.jpg
 Foto: AOP



Er du én af de omkring tre millioner danskere, der er på Facebook, blev du formentlig skuffet, da du forsøgte at logge på tirsdag morgen.

For det sociale medie var brudt fuldstændig sammen i et historisk nedbrud, der varede næsten en time - så i stedet for sjove statusopdateringer, nyheder og billeder af alverdens ting og sager blev du mødt af fejlmeldingen 'Sorry something went wrong'.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/326b42365cdb40a7adb68308eabb278d.jpg



LÆS OGSÅ: Pas på! Facebook-virus breder sig

Den berygtede hackergruppe Lizard Squad har på Twitter erkendt, at det var dem, der var i skyld i nedbruddet, der også ramte Instagram, MySpace og Tinder. Omkring kl. 08:10 var Facebook og de andre sociale medier igen på dupperne.

LÆS OGSÅ: Her er verdens mest populære person

Det er ikke engang et år siden, at Facebook - der ellers er kendt for yderst sjældent at opleve driftsproblemer - gik ned. Dengang varede nedbruddet i 20 minutter.

Den berygtede hackergruppe har også tidligere hacket store virksomheder. Så sent som i mandags brød gruppen således ind på Malaysia Airlines' hjemmeside, hvor hackergruppen sørgede for at skifte flyselskabets logo ud med hackergruppens logo (der er et firben) samt teksten: "Hacked by LIZARD SQUAD - OFFICIAL CYBER CALIPHATE" og "404 - Plane Not Found".

Beskeden var en reference til selskabets fly nummer MH370, der på mystisk vis forsvandt sidste år med 239 personer om bord. Flyet og dets passagerer og besætningsmedlemmer er endnu ikke fundet.



Sponsoreret indhold